Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
Ansøger skal indgive ESPD med erklæring af følgende oplysninger:
— En liste over de 4 betydeligste sammenlignelige ydelser, jf. punkt II.2.4), som ansøgeren har udført i løbet af de sidste 3 år inden ansøgningsfristen.
Kun referencer, der vedrører ydelser som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt II.2.9). Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen.
Hver reference bedes indeholde en beskrivelse af den udførte leverance, herunder de enkelte ydelser og centrale aktiviteter, som har været indeholdt i leverancen. Beskrivelsen af leverancen bør endvidere indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de under punkt II.2.4), anførte hovedydelser, leverancen vedrørte, samt ansøgerens rolle(r) i udførelsen af de enkelte ydelser under leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), leveringstidspunktet for de enkelte ydelser under leverancen, samt navn på kunden (modtager).
Ved angivelse af leveringstidspunktet bedes ansøger angive datoen for de enkelte ydelser under leverancen ved både dato for påbegyndelse og dato for afslutning. Hvis dette ikke er muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen af den enkelte ydelse angive, hvordan datoen er angivet.
Referencebeskrivelserne af ansøgers leverancer bedes tage udgangspunkt i de hovedydelser, som den udbudte kontrakt vedrører, jf. punkt II.2.4).
Der kan maksimalt angives 3 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium).
Såfremt der angives mere end 3 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 3 første referencer. Referencer her ud over vil der blive set bort fra.
Baserer ansøger sig på andre enheders faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af ydelserne, som kontrakten omfatter, jf. punkt II.2.4), skal de konkrete dele af ydelserne under kontrakten udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på.
Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter.