Identifikation og efterfølgende gennemførelse af energibesparende tiltag på Københavns Universitet, Teilumbygningen, baseret på ESCO-modellen (Energy Service Companies) omfattende analyse, projektering, udførelse, besparelse, administration i driftsfasen og tilknyttede ydelser. Aftalen omfatter endvidere eventuel udførelse af accessoriske bygningsforbedringer udenfor ESCO-ordningen
Bygningsstyrelsen ønsker, i samarbejde med Københavns Universitet, at gennemføre energibesparende investeringer på universitetet (Teilum-bygningen) ved at indgå en aftale om energipartnerskab med en privat ESCO-partner. Teilum-bygningen er en laboratoriebygning med en specialiseret og intensiv anvendelse, der medfører et stort årligt energiforbrug, hovedsageligt i form af procesenergi. Det samlede forbrug af bygningsenergi og procesenergi udgør årligt ca. 5 600 MWH (fjern)varme og ca. 660 MWH el.
Opgaven er én af flere pilotprojekter vedrørende ESCO-ydelser, som Bygningsstyrelsen udfører efter aftale med Energistyrelsen. Opgaven forventes løst af en totalleverandør med underleverandører. Bygningsstyrelsen søger derfor en virksomhed, som under respekt for dansk lovgivning og overenskomster m.v., kan gennemføre et ESCO-projekt i fire faser:
Fase 0. Tilbudsfase. De prækvalificerede firmaer udarbejder et tilbud på energieeffektivisering af ventilation i bygningen med garanti for besparelse. Endvidere udarbejdes et idékatalog for øvrige energi- og vandbesparelser. På baggrund heraf udvælges ESCO-partner.
Fase 1. Energianalyse. Med udgangspunkt i foreliggende EMO-syn samt det idékatalog, der blev udarbejdet i tilbudsfasen, gennemføres en detaljeret energianalyse af ESCO-bygningsmassen (ca. 22 000 m²). De energibesparende tiltag, der er identificeret i energianalysen, samles i et projektkatalog, der fastsætter den garanterede samlede driftsbesparelse for el, varme og vand samt den maksimale investering for opnåelse af den angivne besparelse.
Fase 2. Entreprisefase. ESCO-partner projekterer og gennemfører de energibesparende tiltag, der er beskrevet i projektkataloget og de heraf følgende aftaler mellem bygherren/ordregiver og ESCO-partner.
Fase 3. Opfølgningsfase. ESCO-partner følger op på ESCO-bygningsmassens energiforbrug, vandforbrug og driftsforhold, herunder serviceaftaler og besparelsesgaranti i en 5-årig garantiperiode. ESCO-partner udarbejder herunder årlige forbrugsopgørelser for el, varme og vand, beregner korrektioner og efteruddanner Københavns Universitets driftspersonale.
Ordregiver finansierer selv energirenoveringerne.
ESCO-partner skal præstere to sikkerhedsstillelser: En udførelsesgaranti i form af en entreprisesgaranti og en sikkerhedsstillelse for afkastgaranti.
Da der er særlige funktioner i visse lokaler i bygningen, som er personbeskyttede, vil ESCO-partneren og hans ansatte, der arbejder i bygningen, blive stillet overfor specielle krav til adgang, arbejdstid og f.eks. individuel kontrol.
Der henvises i øvrigt til http:/www.ubst.dk/ejendom-og-byggeri/energi-og-baeredygtighed/esco-projekter.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-12-14.
Indkøbet blev offentliggjort på 2011-11-11.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2011-11-11
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2012-11-28
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|