Beskrivelse af udbuddet
Ringsted Fjernvarme skal udvide fjernvarmeforsyningsområdet i Benløse. Nærværende udbud omfatter etablering af fjernvarmeledninger ved underføring med metoden gennempresning på tre lokaliteter: Eventyrvej; Kærup Parkvej og Østre Ringvej, jf. nedenfor. Arbejdet udføres i offentlige og private arealer hhv. vejarealer, grønne områder, erhvervsområder og areal med fredskov (Østre Ringvej). Entreprisen omfatter jord-, funderings-, lednings- og smedearbejder, samt rørleverancer med nedenstående angivet hovedmængder. Bygherreleverance omfatter reetablering af fredskov på Østre Ringvej.
Opgaven forventes at omfatte følgende opgaver:
Eventyrvej:
- Etablering og afrigning af byggepladser, samt adgangsveje og reetablering af berørte arealer
- Etablering af byggegruber af spuns, 1 stk. presse og 1 stk. modtagergrube
- Rampe for itrækning af fjernvarmeledning.
- Gennempresning af 2 stræk á 130 meter ø813 mm foringsrør,
- Forlængelse af foringsrør i udgravning 10 m ø813 mm,
- Itrækning af 2 x 170 m fjernvarmerør serie 3, ø219,1/400mm
Kærup Parkvej:
- Etablering og afrigning af byggepladser, samt adgangsveje og reetablering af berørte arealer
- Etablering af byggegruber af spuns, 1 stk. presse og 2 stk. modtagergruber
- Rampe for itrækning fjernvarmeledning.
- Gennempresning af 2 stræk á 130 meter ø813 mm foringsrør,
- Forlængelse af foringsrør i udgravning 13 m ø813 mm,
- Itrækning af 2 x 130 m fjernvarmerør serie 3, ø323,9/560mm
Østre Ringvej:
- Etablering og afrigning af byggepladser, samt adgangsveje og reetablering af berørte arealer
- Etablering af byggegruber af spuns, 1 stk. presse og 1 stk. modtagergrube.
- Rampe for itrækning fjernvarmeledning.
- Gennempresning af 3 stræk á 130 meter 3 stk. ø813mm foringsrør,
- Itrækning af 3 x 130 m fjernvarmerør serie 3, hhv. 2 stk. ø323,9/560mm og 1stk ø114,3/250mm.
Arbejderne for Eventyrvej og Kærup Parkvej opstartes samtidigt, hvorfor entreprenøren skal have tilstrækkelig ressourcekapacitet til at kunne opstarte og gennemføre arbejderne iht. udbudstidsplanen.
Arbejderne forventes opstartet ultimo august med afholdelse af projektgennemgangsmøde og en mobiliseringsperiode, som entreprenøren anvender for at sikre robust planlægning af sine arbejder, herunder sikkerhedskoordinere, koordinering med ledningsejere, bestille materialer, udarbejde og fremsende kvalitetssikring, opdatering af plan for sikkerhed og sundhed og indhentning af myndighedstilladelser.
Fjernvarmen etableres på offentlige og private arealer. Bygherre har indhentet generelle tilladelser til ledningernes placering.
Kontraktens værdi er anslået til DKK 15.000.000 - 18.000.000.