Liste og kortfattet beskrivelse af betingelserne
Ansøger skal ved sin prækvalifikationsanmodning udfylde Det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD), jf. Appendiks 1.
Ansøger skal anvende det elektroniske ESPD, som skal udfyldes og indsendes direkte via Byggeweb (Appendiks 1) sammen med det øvrige udbudsmateriale.
Ansøger skal udfylde ESPD del II-VI.
ESPD’et er en egen-erklæring fra ansøger som foreløbigt bevis i stedet for certifikater, der er udstedt af offentlige myndigheder eller tredjemand.
Dokumentet udgør en formel erklæring fra ansøger om, at denne ikke befinder sig i en af de situationer, hvor økonomiske aktører efter udbudsloven vil eller kan blive udelukket (§§ 135-137), at denne opfylder de relevante egnethedskriterier (§§ 140-143), og at denne efter anmodning vil afgive de relevante oplysninger, som er krævet af Region Syddanmark.
En ansøger, der deltager alene og ikke baserer sig på andre enheders kapacitet for at opfylde udvælgelseskriterierne, skal kun udfylde ét fælleseuropæisk udbudsdokument.
En ansøger, der deltager alene, men baserer sig på en eller flere andre enheders kapacitet (underentreprenører/underleverandører), skal sikre, at Region Syddanmark modtager ansøgers eget fælleseuropæiske udbudsdokument sammen med et separat fælleseuropæisk udbudsdokument med de relevante oplysninger for hver af de enheder, som denne baserer sig på.
Hvis ansøger er en gruppe af økonomiske aktører, herunder midlertidige sammenslutninger (et konsortium), som deltager i udbudsproceduren sammen, skal der for hver af de deltagende økonomiske aktører udfyldes et særskilt fælleseuropæisk udbudsdokument med de oplysninger, der kræves i ESPD del II-VI.
Deltagelse i udbudsprocessen er udelukket, hvis et af forholdene i udbudslovens § 135, stk. 1, nr. 1-6 (ESPD del III, afsnit A eller B), er til stede. Tilsvarende gælder, hvis ansøger er undergivet russisk ejerdeltagelse og/eller etableret i skattely i medfør af udbudslovens § 134 a, jf. udbudsbetingelsernes pkt. 3.9 og pkt. 3.10.
Deltagelse i udbudsprocessen er ligeledes udelukket, hvis et af forholdene i udbudslovens § 136, er til stede (ESPD, del III, afsnit C).
For at godtgøre, at en eller flere af udelukkelsesgrundene nævnt i ESPD del III ikke er til stede, skal ansøger udfylde ESPD’et, og ansøger skal aflevere tro- og loveerklæringer, jf. udbudsbetingelsernes pkt. 3.9 og pkt. 3.10.
Ansøgere, der befinder sig i en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135 og § 136 er afskåret fra at afgive tilbud.
Ansøger skal derfor erklære, at ansøger ikke befinder sig i en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135 og § 136.
Erklæringen afgives ved at udfylde ESPD del III, afsnit A og B (og dele af ESPD del III, afsnit C).
Ansøger gøres for en god ordens skyld opmærksom på, at visse obligatoriske udelukkelsesgrunde i medfør af udbudslovens § 136 figurerer som frivillige udelukkelsesgrunde i ESPD’et del III, afsnit C).
Herudover er deltagelse i udbudsprocessen udelukket, hvis ansøger befinder sig i en af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1, nr. 2, nr. 3, nr. 5, som omfatter følgende situationer:
• Region Syddanmark kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø- social- eller arbejdsretlige område i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler eller de miljø-, social eller arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventioner mv. (nr. 1)
• Ansøgeren eller tilbudsgiveren er erklæret konkurs, eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling, tvangsakkord, hvis ansøgers/tilbudsgivers aktiver administreres af en kurator eller af retten, hvis ansøgers/tilbudsgivers erhvervsvirksomhed er blevet indstillet, eller hvis ansøger/tilbudsgiver befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning, hvor ansøgeren/tilbudsgiveren er hjemmehørende. (nr. 2)
Se fortsættelse i pkt. VI.3) Yderligere oplysninger.