Liste og kortfattet beskrivelse af betingelserne
Ansøgeren vil blive udelukket fra deltagelse i denne udbudsprocedure, såfremt ansøgeren er omfattet af en
eller flere af de i udbudslovens §134a, §135 og §136 obligatoriske udelukkelsesgrunde og de i udbudslovens § 137
stk. 1, nr. 2 frivillige udelukkelsesgrund.
Ansøgeren skal aflevere ESPD'et som en del af ansøgingen. ESPD'et indeholder ansøgers erklæring i
henhold til de af Halsnæs Varme A/S opstillede betingelser for deltagelse i udbuddet,
Afgives ansøgning af et konsortium, skal hver deltager udfylde et ESPD.
Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen dog være konsortiets samlede egnethed, der vurderes.
Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle konsortiedeltagere, er ansøgningen ikke nødvendigvis
ukonditionsmæssig, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen.
Ansøgning afgivet af et konsortium skal vedlægges en udfyldt og underskrevet konsortieerklæring
(Konsortieerklæring), hvori konsortiedeltagerne erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til
ordregiver.
Det skal fremgå af erklæringen, hvilken konsortiedeltager, der med bindende virkning kan føre afklarende
drøftelser og indgå aftaler med ordregiver.
Såfremt en ansøger baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen i henhold til punkt III.1.2) og punkt III.1.3) (f.eks. en underentreprenør), skal hver enkelt af disse også
vedlægge et individuelt ESPD.
Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen skal ansøgeren derudover godtgøre, at ansøgeren råder over de pågældende ressourcer
under et eventuelt kontraktforløb, jf. udbudslovens § 144 stk. 2. Derfor skal ansøgeren sammen med ESPD'et
aflevere en støtteerklæring (se punkt II.2.14). Det vil ikke være muligt at udskifte de pågældende enheder uden den
ordregivende myndigheds forudgående skriftlige tilladelse. Se desuden punkt VI.3) vedrørende indhentelse af
dokumentation.
Den tilbudsgiver, som Halsnæs Varme A/S efter evaluering af de indkomne tilbud har til hensigt at tildele
kontrakten til, skal fremlægge dokumentation i henhold til udbudslovens § 152 for de oplysninger, der er afgivet i
ESPD'et i henhold til udbudslovens § 148, jf. dog udbudslovens § 151, stk. 3 og 5.
Som dokumentation for opfyldelse af de valgte udelukkelsesgrunde i ESPD'et, vil følgende blive krævet af den
vidende tilbudsgiver inden kontraktindgåelse:
- Serviceattest eller tilsvarende dokumentation. Tilbudsgiver opfordres til at indhente disse i god tid.
Serviceattesten må ikke være ældre end 6 måneder.
Som dokumentation for opfyldelse af udelukkelsesgrunden i §134a skal den vindende tilbudsgiver inden
kontraktuindgåelse fremsende udfyldt Tro-og Loveerklæring om ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og
tiltrædelse af handelsaftaler.
Som dokumentation for at tilbudsgiveren ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 833/2014, artikel 5k, som
indsat ved forordning (EU) nr. 2022/576, artikel 1, nr. 23 (om ændring af forordning nr. 833/2014 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine) Skal den
vidende tilbudsgiver fremsende udfyldt tro-og loveerklæring inden konstraktindgåelse.