Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
I ESPD del IV.C skal tilbudsgiver angive følgende oplysninger om teknisk og faglig formåen:
- Udførelse af kontrakter af tilsvarende type som omfattet af nærværende udbud (referencer)
Tilbudsgiver skal angive maksimum 5 referencer. Referencerne skal være udført inden for de seneste 3 år regnet fra datoen for tilbudsfristen udløb. Ordregiver vil se bort fra referencer, der er afsluttet mere end 3 år før tilbudsfristen. Hvis tilbudsgiver har angivet mere 5 referencer, vil ordregiver alene vurdere de 5 nyeste referencer (først baseret på sidste leverancedato og derefter hvis relevant baseret på første leverancedato). Begrænsningen om 5 referencer gælder for hele sammenslutningen, hvis tilbudsgiver deltager som konsortium eller lign. og for samtlige økonomiske aktører, som tilbudsgiver har baseret sig på.
Inden ordregivers underretning om tildeling af kontrakten vil den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten, blive bedt om at fremlægge dokumentation for oplysningerne i ESPD.
Tilbudsgiveren behøver ikke sende dokumentation for de anførte referencer, jf. udbudslovens § 155, nr. 1 og 2, som dokumentation for sin tekniske og faglige formåen, men ordregiver kan anmode modtagerne af de konkrete referenceydelser om at bekræfte oplysningerne.
Det er tilbudsgivers ansvar at udspecificere indholdet af referencen, så det tydeligt fremgår, hvad referencen indeholder.
For hver reference bedes tilbudsgiver oplyse:
Beskrivelse: Tidligere erfaring med rengøringsydelser og vinduespudsning
Beløb: Gennemsnitlig årsomsætning for kontrakten/referencen.
Dato: for igangsættelse af første rengøringsydelse samt dato for modtagelse af sidste rengøringsydelse (hvis relevant). For referencer der endnu ikke er afsluttet (hvor samarbejdet fortsat pågår) efterlades feltet "Slutdato" blank/tomt.
Kunde: Kundenavn inkl. kontaktperson og telefonnummer på denne
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, jf. ESPD del II.C, skal tilbuddet, ud over ESPD dokumenter for alle økonomiske aktører, indeholde en erklæring fra hver enhed, som tilbudsgiver baserer sin formåen på, som angiver følgende:
At den pågældende enhed skal udføre de konkrete dele af kontrakten, som kræver de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer, som enheden har oplyst om i ESPD
Hver erklæring skal underskrives af den pågældende enhed, som tilbudsgiver baserer sin formåen på.
Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning, konsortium eller tilsvarende, jf. ESPD del II.A, skal tilbuddet, udover ESPD-dokumenter for alle deltagere, indeholde en fælles erklæring, som angiver følgende:
Navnet på den deltager, som på vegne af alle deltagerne kan indgå bindende aftaler med ordregiver.
At hver deltager skal udføre de konkrete dele af kontrakten, som kræver de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer, som den pågældende deltager har oplyst om i ESPD
Den fælles erklæring skal underskrives af alle deltagerne i sammenslutningen, konsortiet eller tilsvarende.