Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
I ESPD del IV.C skal tilbudsgiver angive følgende oplysninger om teknisk og faglig formåen:
• Udførelse af kontrakter af samme type
Tilbudsgiver skal angive maksimum 5 referencer.
Referencerne skal være udført inden for de seneste 5 år regnet fra datoen for tilbudsfristens udløb. ARGO vil se bort fra referencer der er afsluttet mere end 5 år før tilbudsfristen.
Det er tilbudsgivers ansvar at udspecificere indholdet af referencen, så det tydeligt fremgår, hvilke opgaver det drejer sig om.
Hvis tilbudsgiver har angivet mere 5 referencer vil ARGO alene vurdere de 5 nyeste referencer (først baseret på slutdato and derefter hvis relevant baseret på startdato). Hvis tilbudsgiver deltager med andre enheder, fx som konsortium eller anden tilsvarende sammenslutning eller baserer din formåen på andre enheder, gælder antallet af 5 referencer samlet for alle økonomiske aktører.
For hver reference bedes tilbudsgiver oplyse:
• Beskrivelse af opgaven/opgaverne med fokus på de elementer, som gør referencen sammenlignelig med rammeaftalens opgaver
• Beløb: Opgavens/opgavernes værdi i DKK, dvs. det beløb som kunden har betalt for at få udført opgaven/opgaverne. Hvor der er tale om et løbende samarbejde oplyses værdien af opgaverne i aftalens løbetid.
• Dato for opstart (startdato) samt dato for færdiggørelsen (slutdato) af den seneste opgave. For referencer der endnu ikke er afsluttet (hvor samarbejdet fortsat pågår) efterlades feltet ”Slutdato” blank/tomt.
• Modtagere: Kundenavn inkl. kontaktperson og telefonnummer på denne
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, jf. ESPD del II.C, skal tilbuddet ud over ESPD-dokumenter for alle økonomiske aktører, indeholde en erklæring fra hver enhed, som tilbudsgiveren baserer sin formåen på, som angiver følgende:
• At den pågældende enhed skal udføre de konkrete dele af rammeaftalen, som kræver de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer, som enheden har oplyst om i ESPD
Hver erklæring skal underskrives af den pågældende enhed, som tilbudsgiveren baserer sin formåen på.
Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning, konsortium eller tilsvarende, jf. ESPD del II.A, skal tilbuddet, udover ESPD-dokumenter for alle deltagere, indeholde en fælles erklæring, som angiver følgende:
• Navnet på den deltager, som på vegne af alle deltagerne kan indgå bindende aftaler med ARGO
• At hver deltager skal udføre de konkrete dele af rammeaftalen, som kræver de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer, som den pågældende deltager har oplyst om i ESPD
Den fælles erklæring skal underskrives af alle deltagerne i sammenslutningen, konsortiet eller tilsvarende.