Objektive kriterier for udvælgelse af det begrænsede antal ansøgere
5 ansøgere vil blive opfordret til at afgive tilbud. Egnede ansøgere skal overholde de for udbuddet fastsatte mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen, og må ikke være omfattet af en af de for udbuddet gældende udelukkelsesgrunde.
Hvis mere end 5 ansøgere vurderes egnede, vil Bygherre foretage en udvælgelse blandt de egnede ansøgere. Udvælgelsen af ansøgere vil ske på baggrund af en samlet vurdering af relevansen af ansøgerens referencer i forhold til den udbudte opgave således at ansøgerne med de mest relevante referencer udvælges. Der vil lægges vægt på, om referencerne omhandler de ydelser der udbydes med dette udbud.
For referencernes relevans i forhold til de forskellige kategorier vil der blive lagt vægt på følgende:
• Erfaring som totalrådgiver i projekter med nybyggeri placeret i fredede miljøer, vægter mere end erfaring som totalrådgiver i andre projekter.
• Erfaring som arkitektrådgiver i projekter med nybyggeri placeret i fredede miljøer, vægter mere end erfaring som arkitekt i andre projekter.
• Erfaring som ingeniørrådgiver i projekter med nybyggeri placeret i fredede miljøer, vægter mere end erfaring som ingeniør i andre projekter.
• Erfaring som restaureringsrådgiver i projekter hvor nybyggeri kobles til fredede bygninger, vægter mere end erfaring som restaureringsrådgiver i andre projekter.
Før tildeling af kontrakten skal den tilbudsgiver, som Bygherre har til hensigt at tildele kontrakten, have fremlagt dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD, jf. udbudslovens § 159, stk. 2, og udbudsbekendtgørelsens punkt III.1) og VI.3).
Bygherre bemærker, at Bygherre, jf. udbudslovens § 151, stk. 2, er berettiget til på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren at kræve, at ansøger eller tilbudsgiver fremlægger den fornødne dokumentation.
Når Bygherre forlanger det, skal der som dokumentation for ansøgers eller tilbudsgivers økonomiske og finansielle kapacitet fremlægges årsregnskaber eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af årsregnskaber er lovpligtig i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret. Årsregnskaber skal fremlægges for de tre seneste disponible regnskabsår, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger.
Dokumentationen for at ansøgeren ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde kan for danske virksomheder ske ved fremlæggelse af serviceattest indeholdende oplysninger fra ATP, SKAT, Skifteretten og Kriminalregistret.
Serviceattesten skal være udstedt inden for de seneste 6 måneder fra Bygherres modtagelse af serviceattesten. Vær opmærksom på, at serviceattester udstedt af Erhvervsstyrelsen tillige kan omfatte udenlandske ledelsesmedlemmer.
For yderligere information om serviceattest fra Erhvervsstyrelsen henvises til Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Det understreges, at der skal fremlægges dokumentation/serviceattest for samtlige af de eventuelle økonomiske aktører, som den prækvalificerede tilbudsgiver består af (eksempelvis konsortium) og/eller har baseret sin økonomiske/finansielle og/eller tekniske/faglige formåen på, og som har afgivet oplysninger i ESPD ved prækvalifikationsansøgningen