Udbudsproceduren gennemføres via webportalen
https://www.dalux.com/da/. Her kan det samlede projektmateriale tilgås. Ansøger kan få adgang til materialet via linket oplyst under udbudsbetingelserne pkt. 5.1
For at ansøge om prækvalifikation, skal ansøger aflevere ESPD i udfyldt stand og iht. kravene oplyst i denne udbudsbekendtgørelse
Spørgsmål til udbuddet og udbudsmaterialet skal stilles via portalen, hvor svar samt rettelsesblade vil blive gjort tilgængelige. Ansøgerne har selv ansvar for at holde sig orienteret om evt. supplerende materiale eller spørgsmål og svar, og bedes derfor tilgå portalen løbende
Ved tekniske spørgsmål til udbudsplatformen om f.eks. upload, adgang og lign. kontaktens dalux.dk support.
En økonomisk aktør udelukkes fra deltagelse i udbuddet, hvis denne er omfattet af én eller flere af følgende obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. Udbudslovens § 134 a, § 135, stk. 1 - 3 og § 136, stk. 1, nr.1-4
Tillige udelukkes en økonomisk aktør hvis denne er omfattet af én eller flere af følgende frivillige udelukkelsesgrunde i Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1 (om tilsidesættelse af forpligtelser inden for det miljø-, social- og arbejdsretlige område) og 2 (om insolvens mv.)
En økonomisk aktør udelukkes således, hvis der ikke kan svares ”nej” til de i ESPD del III afsnit A-C nævnte udelukkelsesgrunde. Dette gælder dog ikke, hvis denne har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at den pågældende er pålidelig, jf. Udbudslovens § 138, eller hvis udelukkelsesgrunden vil være forældet på tidspunktet for beslutning om kontrakttildeling.
Der henvises til Udbudslovens § 135-137 og Udbudsbekendtgørelsens pkt. III.1.1 for yderligere beskrivelse af udelukkelsesgrundene, samt hvilken dokumentation den vindende tilbudsgiver skal kunne fremlægge, hvis Ordregiver anmoder herom.
Ansøgere der baserer sig på andre enheders kapacitet (UR og UE)
En ansøger, der ansøger om deltagelse alene, men baserer sig på én eller flere andre virksomheders kapacitet ift. egnethed og/eller udvælgelse, skal uploade ansøgers eget ESPD sammen med et separat og underskrevet ESPD for hver af de virksomheder, som denne baserer sig på med de relevante oplysninger i ESPD del II, afsnit A + B, del III samt i relevant omfang del IV.
Baserer ansøger sig på andre virksomheders kapacitet skal der markeres ”ja” i ESPD del II, afsnit C, og navnene på virksomheden/virksomhederne bør angives i ESPD del V.
Derudover skal ansøgningen indeholde støtteerklæring eller anden dokumentation, der godtgør, at ansøgeren faktisk har juridisk forpligtende rådighed over den nødvendige økonomiske og/eller tekniske formåen. Dette kan ske ved, at hver enhed, som ansøger baserer sig på, udfylder og underskriver støtteerklæringen, jf. bilag B vedr. økonomisk formåen og/eller bilag C vedr. teknisk formåen.
Hvis ansøger eksempelvis støtter sig på en underrådgiver ift. fremlæggelse af referencer, jf. udbudsbetingelser pkt. 6.3.2 nedenfor, skal ansøgningen også indeholde et ESPD fra underrådgiver samt støtteerklæringen vedr. teknisk formåen (bilag C).
Baserer ansøger sig på anden enheds økonomiske og finansielle formåen, så skal denne enhed hæfte solidarisk for kontraktens gennemførelse sammen med ansøger.
Ansøgninger fra sammenslutninger af virksomheder (fx konsortier)
Udgør ansøger en gruppe af økonomiske aktører, herunder konsortier og midlertidige sammenslutninger, der deltager i udbudsproceduren sammen, så skal der for hver af de deltagende økonomiske aktører udfyldes et særskilt ESPD med de oplysninger, der kræves i ESPD del II-VI.
Udgør ansøger en gruppe af virksomheder, skal der angives ”ja” til spørgsmålet om, hvorvidt ansøger deltager i udbudsproceduren med andre, jf. ESPD del II, afsnit A.
Derudover skal ansøgningen indeholde erklæringen i Udbudsbetingelsernes bilag D om fælles befuldmægtiget og hæftelse i konsortier.
Baserer sammenslutningen af virksomheder sig på andre enheders kapacitet uden for sammenslutningen, så gælder kravene i udbudsbetingernes pkt. 6.1.1 ovenfor.