Den anslåede værdi af Rammeaftalen er 30 mio. kr., jf. punkt II.2.6). Den maksimale værdi af Rammeaftalen er angivet til 33 mio. kr. i punkt II.1.5), og er beregnet ved at tillæge 10 % til den anslåede værdi.
---
Såfremt man ønsker at ansøge om deltagelse i denne udbudsproces, skal man udfylde den offentliggjorte ESPD gennem Ethics, jf. pkt. I.3.
Udfyld ESPD'et med de oplysninger, som er efterspurgt i ESPD'ets del II.A, II.C, III.A, III.B, III.C, IV.B, IV.C og V.
— I del II.A: Ansøger skal oplyse navn, CVR-nr., postadresse, kontaktperson, hvorvidt ansøger er en mikrovirksomhed, en lille eller en mellemstor virksomhed samt hvorvidt ansøger deltager i udbudsproceduren sammen med andre (som et konsortium eller lignende),
— I del II.C: Ansøger skal angive, om ansøger baserer sig på andre enheders kapacitet.
— I del II.D: Ansøger skal angive, om ansøger har til hensigt at give en del af kontrakten i underleverance til tredjeparter,
— I del III: Ansøger skal oplyse alle de efterspurgte oplysninger. Ansøger skal bekræfte, at ansøger ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 134a - 136. Ansøger skal derudover bekræfte, at ansøger ikke er omfattet af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1, 2 og 4,
— I del IV.C: Beskrives teknisk og faglig kapacitet (referencer), jf. Del III.1.4.
De efterspurgte oplysninger danner grundlag for KL's vurdering af, hvorvidt ansøger er egnet til at løfte den udbudte opgave.
Hvis ansøger afgiver ansøgning/tilbud sammen med andre, navnlig som del af en gruppe, et konsortium, et joint venture eller lignende, skal alle berørte deltagere indsende et særskilt ESPD.
Alle de krævede oplysninger under del III skal afgives for hver deltager i konsortiet. Endvidere skal hver deltager i det individuelle ESPD angive den økonomiske aktørs rolle i gruppen, de øvrige økonomiske aktører, der deltager i proceduren samt i givet fald navnet på den deltagende gruppe (ESPD del II.A).
Hvis ansøger baserer sig på andre enheders tekniske og/eller faglige kapacitet for at kunne opfylde de stillede prækvalifikationskrav, skal der vedlægges særskilte ESPD'er med udfyldt del II.A og del III samt relevante oplysninger i del IV, som er behørigt udfyldt af de pågældende enheder (ESDP del II, afsnit C).
Tilbudsgiver kan alene indgive ét tilbud. Såfremt samme juridiske enhed er en del af eller på anden måde deltager i flere tilbud, f.eks. selv indgiver eget tilbud, men samtidig indgår som deltager i et konsortium, der afgiver tilbud, skal tilbudsgiverne sikrer, at samme juridiske enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige tilbudsgivers tilbud.