It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support

Økonomistyrelsen

Den ordregivende myndigheds betegnelse for kontrakten: Kontrakt om Fællesstatsligt Fraværs- og tidsregistreringssystem. Staten ønsker at øge automatiseringen af samspil mellem fraværs- og tidsregistrering og lønprocessen i de statslige myndigheder. Samtidig ønsker staten at skabe grundlag for kvalificering af økonomistyringen og ledelsesrapporteringen vedr. tidsregistrering i staten. Økonomistyrelsen ønsker derfor på vegne af staten at indgå kontrakt om adgang til et fraværs- og tidsregistreringssystem (herefter systemet) der er integreret med de relevante fagsystemer og kan modtage og afsende data til disse. Systemet skal være brugervenligt og let tilgængeligt for såvel rutinerede som ikke-rutinerede brugere. Kontrakten omfatter den statslige centraladministration som p.t. består af 19 ministerområder, hvor af kontrakten er særligt henvendt til de statslige institutioner, der er tilknyttet Økonomiservicecenter ØSC (www.oes.dk/oesc). Hvert ministerområde består af op til ca. 40 institutioner med et variabelt antal ansatte, i alt ca. 170 institutioner fordelt på endnu flere geografiske lokationer. De ansatte i centraladministrationen, som serviceres af ØSC svarer til ca. 50 000 medarbejdere. Det bemærkes, at tallene er behæftet med usikkerhed. De statslige institutioner, som ikke er tilknyttet ØSC, vil også kunne benytte løsningen, såfremt der skulle være ønske om dette. Endvidere kan en række selvejende institutioner gøre brug af løsningen. Statslige institutioner, der ikke er tilknyttet ØSC, samt en række selvejende institutioner beslutter selv om og i givet fald hvornår de ønsker at fremsætte begæring om tilslutning til løsningen. Beskrivelse af fraværs- og tidsregistreringsprocesserne samt krav til systemet. Med fraværs- og tidsregistreringsproces menes registrering af fravær, registrering afkomme- og gåtid, fordeling af arbejdstid på faglige aktiviteter, efterfølgende godkendelse af registreret arbejdstid samt evt. fejlrettelse af registreringen. Fraværs- og tidsregistreringen tilgås typisk fra pc’er og varetages af den enkelte medarbejder i institutionen, hvorefter den godkendes af medarbejderens nærmeste chef. Det betyder, at der i systemet skal kunne tilknyttes forskellige roller (fx medarbejder, leder mv.) samt organisatoriske enheder (fx afdeling, kontor) til de enkelte brugere, som giver brugerne forskellige rettigheder til at handle i systemet og til at få overblik over relevant data. Det ønskede system skal kunne udveksle data med andre systemer, herunder for eksempel Navision Stat, Statens lønsystem (SLS), Økonomistyrelsens lokale datavarehus (ØS-LDV) samt Personalestyrelsens informationssystem om løn- og ansættelsesvilkår (ISOLA). Udvekslingen af data med andre systemer skal ske via standardmetoder som f.eks. webservices. Udveksling af data vedrører ift. Navision Stat blandt andet import af kontostreng og eksport af ressourceforbruget på de enkelte aktiviteter. Ift. SLS vedrører udvekslingen blandt andet afsendelse af lønpåvirkende data, fx merarbejde eller ferie uden løn til SLS, således at indberetningen af medarbejderens løn i SLS kan automatiseres i størst muligt omfang. Endvidere vil systemet skulle kunne afsende fraværs- og tidsregistreringsdata til ØS-LDV eksempelvis med henblik på, at institutionen skal kunne trække tværgående rapporter med data fra institutionens forskellige systemer. Endelig skal systemet kunne aflevere data vedr. fraværsstatistik til ISOLA. Staten skal som helhed overholde gældende arbejdstidsregler, relevante dele af overenskomster i staten, ferielovgivning mv. Samtidig indgås lokale aftaler ift. fx arbejdstid i de enkelte institutioner. Det ønskede system vil skulle kunne understøtte såvel de centrale som lokale aftaler. Ydelserne skal omfatte. Her beskrives, hvad indkøbet i øvrigt omfatter: — Økonomistyrelsen ønsker at købe én samlet ydelse, hvilket vil sige, at tjenesteyder skal varetage den løbende hosting, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af systemet, — Tjenesteyder skal bidrage til implementering og instruktion/uddannelse i brug af systemet i de enkelte institutioner i nærmere specificeret omfang, — Tjenesteyder skal yde systemsupport til superbrugere og yde support til understøttelse af evt. individuelle behov hos enkelte institutioner, f.eks. i forhold til yderligere udveksling af data med andre systemer. Beskrivelse af andre forhold, der har relevans for udførelsen af tjenesteydelsen. Her beskrives yderligere forhold som er information af relevant og orienterende karakter til evt. ansøgere. — Systemet skal overholde relevante regler med hensyn til informations- og datasikkerhed, — Koncernsproget i de statslige institutioner er dansk og systemet såvel som supporten af systemet skal således foregå på dansk. Detailspecifikationer vedrørende indkøbet vil fremgå af udbudsmaterialet.

Deadline

Fristen for modtagelse af bud var på 2010-04-06. Indkøbet blev offentliggjort på 2010-02-03.

Hvem? Hvad? Hvor?
Indkøbshistorik
Dato Dokument
2010-01-29 Udbudsbekendtgørelse
Udbudsbekendtgørelse (2010-01-29)
Objekt
Omfanget af udbuddet
Titel: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support
Fuld tekst:
“Den ordregivende myndigheds betegnelse for kontrakten: Kontrakt om Fællesstatsligt Fraværs- og tidsregistreringssystem. Staten ønsker at øge...”    Vis mere
Sted for udførelsen
Danmark 🏙️
Bekendtgørelsens metadata
Dokumenttype: Udbudsbekendtgørelse
Kontraktens art: Tjenesteydelseskontrakt
Forordning: De Europæiske Fællesskaber, med deltagelse af WTO-lande
Originalsprog: dansk 🗣️

Procedure
Procedureform: Begrænset udbud
Kriterier for tildeling
Det økonomisk mest fordelagtige bud
Bud-type: Samlet tilbudsafgivelse
Type af ordregivende myndighed: Ministerium eller anden myndighed på nationalt plan eller forbundsplan
Hovedaktivitet: Økonomiske og finansielle anliggender

Ordregivende myndighed
Identitet
Navn på ordregivende myndighed: Økonomistyrelsen
Land: Danmark 🇩🇰
Kontakt
Internetadresse: http://www.oes.dk 🌏

Reference
Datoer
Offentliggørelsesdato: 2010-02-03 📅
Modtagelsesdato: 2010-01-29 📅
Afsendelsesdato: 2010-01-29 📅
Tilbudsfrist: 2010-04-06 📅
Identifikatorer
Bekendtgørelsesnummer (legacy): 33108-2010
EUT-S-nummer: 23/2010

Objekt
Fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV)
Kode: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 📦
Kilde: OJS 2010/S 023-033108 (2010-01-29)