Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
Tilbudsgiver skal aflevere referencer for de mest betydelige og sammenlignelige leverancer, der er udført inden for de seneste 3 år inden tilbudsfristen.
Der skal fremlægges 2 referencer pr. tilbudsgiver, uanset om tilbudsgiver er en enkelt virksomhed, om tilbudsgiver baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder.
Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance, herunder:
› Hvilke af de under punkt II.1.4) og II.2.4) i udbudsbekendtgørelsen anførte ydelser leverancen vedrørte
› Omfanget af ydelserne
› Tilbudsgivers rolle(r) i udførelsen af de enkelte ydelser under leverancen.
Endvidere bedes for hver reference angivet den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen, samt navn på kunden (modtager). Ved angivelse af dato for leverancen bedes tilbudsgiver angive datoen for påbegyndelse og afslutning. Hvis dette ikke er muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende, bedes tilbudsgiver i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet.
Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på tilbudstidspunktet, vil indgå i vurderingen af, om tilbudsgivers tekniske og faglige formåen er opfyldt. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af
ydelserne, der allerede er udført på tilbudstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen.
Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.C.
Det er dog tilladt at vedlægge korte beskrivelser af referencer som et supplement til/eller i stedet for at udfylde referencer i ESPD-dokumentet (hver reference bør maximalt fylde 2 A4-sider inklusive visualiseringer, illustrationer m.v.)
Der tillades tillige afleveret supplerende referenceark indeholdende referencer. Tilbudsgiver bedes henvise fra det supplerende referenceark til de i ESPD'et identificerede referencer. Referencearket uploades i så fald i én samlet fil og vedlægges som bilag til tilbuddet.
Såfremt tilbudsgiver har angivet referencer i både ESPD og på særskilt referenceark – og der ikke er overensstemmelse mellem disse – så vil de "første 2]" referencer blive identificeret på baggrund af referencer angivet i ESPD'et først.
Hvis der i ESPD'et samlet er angivet mere end 2 referencer, så vil identifikation af de første 2 referencer ske på baggrund af først de i tilbudsgivers eget ESPD angivne referencer og dernæst eventuelle underrådgiveres/underentreprenørers ESPD'er i alfabetisk rækkefølge efter de pågældende underrådgiveres/underentreprenørers virksomhedsnavn. Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning, vil identifikation af de 2 første referencer ske på baggrund af først de i den udpegede fælles befuldmægtiges ESPD og dernæst øvrige deltagere i sammenslutningens ESPD'er i alfabetisk rækkefølge efter de pågældende deltageres virksomhedsnavn.