Denne udbudsprocedure sker i henhold til procedure for innovationspartnerskab, jf. § 73-79 i udbudsloven (lov nr. 1564 af 15.12.2015 med senere ændringer – tilgængelig på
www.retsinformation.dk).
Kontrakten indeholder forpligtelser vedrørende arbejdsklausul, CSR og internationale sanktioner samt bestemmelser om risikovurdering og opfølgning herpå.
Ved ansøgning om prækvalifikation skal ansøger underskrive en egenerklæring om efterlevelse af arbejdsklausul, CSR-forpligtelser og internationale sanktioner, jf. nærmere herom i dokumentet ”Supplerende oplysninger”.
Såfremt egenerklæringen ikke underskrives, vil ansøger ikke kunne komme i betragtning til Kontrakten, og vil blive udelukket fra udbudsprocessen.
FMI har udarbejdet en skabelon (tilgængelig i det digitale udbudssystem), der skal anvendes som erklæring. Se yderligere oplysninger herom i dokumentet "Supplerende oplysninger", som er tilgængeligt i det digitale udbudssystem, jf. Pkt. I.3.
Vedrørende pkt. II.2.7): Varigheden på 126 månender er den længest forventede samlede leveringstid for alle købsoptioner inkl. innovations- og udviklingsprocessen.
De ansøgere, der opfordres til at deltage i udbudsprocessen, modtager yderligere praktisk information vedrørende udbuddet i udbudsbetingelserne, herunder information om deltagelse i udbudsprocessen.
Ansøger skal sammen med ansøgningen indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold.
Ansøger, og eventuelt deltagerne i en sammenslutning af enheder og/eller støttende enheder, skal anvende den elektroniske version af ESPD, som er tilgængelig i det digitale udbudssystem. ESPD’et skal udfyldes og indgives via det digitale udbudssystem i overensstemmelse med de instrukser, der følger af udbudssystemet. ESPD’et skal være underskrevet af den støttende enhed. Det er ikke nødvendigt for ansøger at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøger er en sammenslutning (konsortier), skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den deltager, der indgiver tilbuddet, at underskrive sit ESPD-dokument.
Før tildeling af kontrakten kræver FMI, at den tilbudsgiver, til hvem FMI har til hensigt at tildele kontrakten, har afgivet dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD, jf. udbudslovens §§ 151-155. Se yderligere oplysninger herom i dokumentet "Supplerende oplysninger", som er tilgængeligt i det digitale udbudssystem, jf. pkt. I.3).
For yderligere oplysninger om denne udbudsforretning henvises til dokumentet ”Supplerende oplysninger”, som er at finde i det digitale udbudssystem, jf. pkt. I.3).
FMI yder ikke honorar til deltagerne i udbuddet.
Forhandlingsfasen forventes overordnet at forløbe som følger:
Efter modtagelse af de indledende tilbud vil der blive afholdt forhandlingsmøder med tilbudsgiverne.
Under forhandlingsforløbet kan tilbudsgiverne stille skriftlige spørgsmål om udbudsmaterialet og kontraktgen-standen.
Efter forhandlingerne kan FMI udsende et revideret udbudsmateriale med henblik på et yderligere indledende eller endeligt tilbud. Tilbudsgivere vil på samme tid blive informeret herom med opfordring til at afgive indledende eller endeligt tilbud.
Efter modtagelse af endelige tilbud foretager FMI tilbudsevaluering samt beslutning om tildeling af kontrakten.
Der henvises i øvrigt til den mere deltaljerede beskrivelse udbudsbetingelserne.
Tilbudsgiver gøres udtrykkeligt opmærksom på, at FMI forbeholder sig ret til at betragte et indledende tilbud som et endeligt tilbud samt at afslutte udbudsforretningen og tildele kontrakten på grundlag af det indledende tilbud, dvs. uden at indgå i forhandlinger.