Ansøger skal tilgå linket under pkt. 1.3), hvor ansøger skal finde det pågældende udbud på Dalux
https://build.dalux.com/client/da-dk/public/tender/TID-21513. Ansøger kan få support til at aflevere sit ESPD på portalen på
https://www.dalux.com/
Al kommunikation ifm. udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål skal stilles senest 22/03/2023, kl. 15.00. Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, hvis de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest seks dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end seks dage før fristens udløb, kan ikke forventes besvaret, medmindre fristen samtidig udskydes.
Ansøger skal som sin ansøgning indgive ét ESPD, som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens (UBL) §148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Det er ikke nødvendigt for Ansøger at underskrive sit ESPD-dokument. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører, og hver deltagers ESPD-dokument skal være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den ledende Ansøger, der indgiver ansøgningen, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på og være underskrevet af den støttende enhed.
Ansøgeren kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske- og/eller økonomiske kapacitet for at opfylde de egnethedskrav, der er anført i punkt III.1.2) og III.1.3), herunder til brug for udvælgelsen, jf. punkt II.2.9). Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller økonomiske kapacitet til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. udbudsbetingelserne.
Ansøgeren udelukkes fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis ansøgeren er omfattet af udelukkelsesgrundene i UBL §§135, 136 og 137, stk. 1, nr. 2, medmindre ansøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med UBL §138. Inden tildeling skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til UBL §§151-152, jf. § 153. Ordregiver forbeholder sig mulighed for på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren at anmode en ansøger/tilbudsgiver om at fremlægge dokumentation for de oplysninger, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt.
Iht. punkt II.1.5) er anført et skøn over den forventede samlede kontraktsum, dette er baseret på ordregivers bedste skøn for sådanne ydelser.
Ordregiver kan anvende fremgangsmåden i UBL § 159, stk. 5, hvis ansøgninger/tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav.
Tilbudsgiver har ikke adgang til at afgive alternative tilbud.