Tekst
Forbruget oplyst i II.1.5) er den anslåede værdi. Der er en vis usikkerhed om, hvad den endelige omsætning på aftalen vil være i den maximale aftaleperiode på 2 år, da det er usikkert, hvor mange kørsler vil være i fremtiden. Ordregiver forventer ikke, at omsætningen overstiger 14.400.000 kr., som er aftalens maximale værdi. Den maximale værdi er udtryk for den anslåede værdi i den maximale aftaleperiode tillagt en buffer på 20%. Hvis
dette maximum nås i løbet af kontraktens løbetid vil kontrakten have udtømt sin virkning, og automatisk ophøre.Herefter er Aarhus Kommune berettiget til at udvide aftalens maximale forbrug jf. udbudslovens §§ 178 – 184. Leverandøren er i denne situation alene berettiget til at modsætte sig en sådan udvidelse af rammeaftalen, såfremt Leverandøren kan dokumentere en væsentlig økonomisk skadevirkning som følge heraf eller en
afgørende ændring af de med rammeaftalen forbundne risici.
Følgende selvejende institutioner er omfattet af nærværende rammeaftale: Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg: Plejehjemmet Sct. Olaf, Hjulbjergvej 58, 8270 Højbjerg, Magistratsafdelingen for Børn og Unge: Børnehaven Stenhøjgård, Tværgade 5, 8340 Malling og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse: Birkebakken, Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand.
Der indhentes dokumentation for pålidelighed af de oplysninger, der fremgår af ESPD fra den tilbudsgiver, som Aarhus Kommune forventer at indgå rammeaftale med. Tilbudsgiveren skal fremsende dokumentation for ESPD inden for en frist, der meddeles af Aarhus Kommune. Hvis dokumentationen omfatter en serviceattest, accepteres denne, såfremt den er maksimum 6 måneder gammel. Hvis tilbuddet er afgivet fra virksomheder, der er udenlandske og hjemmehørende i EU, indhentes der dokumentation i henhold til E-Certis. Hvis tilbudsgivers land ikke har angivet oplysninger om dokumentation i E-Certis, anvendes fremgangsmåden i udbudslovens § 153. Hvis tilbuddet er afgivet fra virksomheder, der er udenlandske og ikke hjemmehørende i EU, anvendes fremgangsmåden i udbudslovens § 153.Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at hvis
dokumenter eller certifikater ikke udstedes af den pågældende medlemsstat eller land eller ikke er dækkende for udelukkelsesgrunden, kan de erstattes af en erklæring under ed. I lande, hvor edsaflæggelse ikke anvendes, kan en erklæring på tro og love accepteres. Den skal opfylde en af følgende betingelser:
• Afgivet for en kompetent retslig eller administrativ myndighed
• Afgivet for en notar
• Afgivet for en kompetent faglig organisation i hjemlandet eller et senere opholdsland.
Referencelisten fra ESPD’et betragtes som endelig dokumentation. Der vil ikke blive indhentet yderligere for referencerne. Aarhus Kommune forbeholder sig ret til at kontakte de oplyste referencer.
Af dokumentation for økonomisk og finansiel formåen skal følgende fremlægges som endelig dokumentation, når Ordregiver anmoder herom
Tilbudsgivers årsregnskaber eller uddrag heraf, for de seneste 2 regnskabsår, hvis offentliggørelse af årsregnskaber er lovpligtigt i det land, hvor Tilbudsgiver er etableret.
Tilbudsgiver kan godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som Ordregiver vurderer passende, hvis Tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de dokumenter, som Ordregiveren forlanger.
Ved tilbud afgivet af sammenslutninger af tilbudsgivere, udfyldes ESPD med oplysningerne for hver deltager i
konsortiet.
Ved tilbud, der baserer sig på andre enheders finansielle og økonomiske formåen og/eller tekniske og/eller faglige formåen udfyldes ESPD med oplysningerne for den/disse enhed(er).
Kravene til dokumentation for pålidelighed af de oplysninger, der er afgivet i ESPD gælder ligeledes konsortiedeltagere samt enheder, hvis formåen tilbudsgiver baserer sig på.
Desuden gælder i dette udbud følgende frivillige udelukkelsesgrunde.
• § 137, stk. 1, nr. 1-nr. 6