Betingelser for deltagelse (tekniske og faglige kvalifikationer)
For at sikre, at tilbudsgiver besidder den nødvendige faglige kompetence, er det et mindstekrav, at tilbudsgiver har minimum 1 reference, der dokumenterer tilbudsgivers erfaring med:
-
• Flytning af flere boliger samtidigt og min. 5 boliger pr. dag og i forbindelse med en renoveringssag
-
• Flytning af beboere i alment boligbyggeri
-
Referencen må på tilbudstidspunktet ikke være ældre end 3 år, og projektet/kontrakten skal være afsluttet.
-
Tilbudsgiver skal erklære under ESPD’ets del IV, pkt. α, at tilbudsgiver opfylder minimumskravene til teknisk og faglig formåen. Erklæring om opfyldelse af minimumskravene kan afgives, selvom tilbudsgiver ikke selv opfylder de anførte minimumskrav til teknisk og faglig formåen, hvis en (eller flere) støttende enheder opfylder eller bidrager til opfyldelse af kravene, jf. udbudslovens § 144.
-
Dokumentationen for teknisk og faglig formåen vurderes på baggrund af referencebeskrivelser. I det omfang en tilbudsgiver har erklæret at opfylde mindstekravene i ESPD’et del IV, pkt. α, vil Boliggården anmode tilbudsgiver om at fremsende dokumentation for opfyldelsen af minimumskravene til teknisk og faglig formåen. .
-
I forbindelse med indhentelse af dokumentation for opfyldelse af minimumskravene til teknisk og faglig formåen vil tilbudsgiver skulle fremsende følgende oplysninger for referencen:
-
• Kundens navn og kontaktperson
• Kontraktsum ekskl. moms
• Udførelsestidspunkt, herunder om opgaven er afsluttet
• Beskrivelse af flytteopgaven
Baserer tilbudsgiver sig på en anden enheds tekniske eller faglige formåen, er det et krav, at det er den enhed, der stiller sin kapacitet til rådighed, der skal udføre det pågældende arbejde.
-
Baserer tilbudsgiver sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, skal tilbudsgiver fremlægge dokumentation (støtterklæring eller anden dokumentation), der godtgør, at tilbudsgiveren faktisk råder over den tekniske og faglige formåen hos den pågældende enhed. Støtteerklæringen/dokumentationen skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiveren. Støtteerklæring er vedlagt som en del af udbudsmaterialet.
-
Er tilbudsgiver en sammenslutning af virksomheder, skal sammenslutningen fremlægge dokumentation (konsortieerklæring eller anden dokumentation) for, at sammenslutningens deltagere hæfter solidarisk over for Boliggården for opfyldelse af kontrakten. Konsortieerklæring er vedlagt som en del af udbudsmaterialet.
-
De støttende enheder og deltagere i konsortier skal endvidere fremlægge den i punkt VI.3) nævnte dokumentation.