Ansøger skal som ansøgning om prækvalifikation aflevere et udfyldt ESPD. ESPD'et er offentliggjort som en del af udbudsmaterialet, jf. punkt I.3). ESPD'et skal udfyldes via Ethics. Ansøger skal udfylde ESPD'et med de oplysninger, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen, herunder Del II.A, II.C, III.A, III.B. III.C, IV.B, IV.C og V:
- Del II.A: Ansøger skal oplyse navn, CVR-nr., postadresse, kontaktperson, hvorvidt ansøger er en mikro-, lille eller mellemstor virksomhed samt hvorvidt ansøger deltager i udbudsproceduren sammen med andre (som et konsortium eller lignende).
- Del II.C: Ansøger skal oplyse, om ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle og/eller tekniske og faglige formåen.
- Del III: Ansøger skal oplyse, om ansøger er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135 og 136 samt 137, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, jf. implementeringsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 1. Såfremt ansøger er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135 og 136 samt 137, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, vil ansøger blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, medmindre ansøger kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig, jf. udbudslovens § 138.
- Del IV.B: Ansøger skal beskrive sin økonomiske og finansielle formåen, jf. punkt III.1.2).
- Del IV.C: Ansøger skal beskrive sin tekniske og faglige formåen, jf. punkt III.1.3).
-Del V: Ansøger skal oplyse, om ansøger opfylder de objektive- og ikkediskriminerende kriterier for udvælgelse, jf. punkt II.2.9).
Såfremt ansøger udgør en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium) skal hver enkelt virksomhed i sammenslutningen udfylde et særskilt ESPD. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske og faglige formåen skal også hver enkelt støttende enhed udfylde et særskilt ESPD. Såfremt samme juridiske enhed er en del af eller på anden måde deltager i flere ansøgninger, skal ansøgerne sikre, at samme juridiske enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige ansøgninger. Det samme gælder, hvis samme juridiske enhed er en del af eller på anden måde deltager i flere tilbud. Forud for tildelingsbeslutningen indhenter Nordjyllandsværket A/S dokumentation for oplysninger afgivet i ESPD'et, jf. udbudslovens §§ 151-155, jf. implementeringsbekendtgørelsens § 12, sidste pkt. Nordjyllandsværket A/S forbeholder sig retten til at indhente dokumentationen på et tidligere tidspunkt i udbudsprocessen, hvis Nordjyllandsværket A/S vurderer det nødvendigt for at gennemføre udbuddet korrekt. Der henvises desuden til udbudsbetingelsernes afsnit 18.
Al kommunikation med Nordjyllandsværket A/S om udbuddet skal ske via Ethics. Spørgsmål, der modtages inden den i tidsplanen fastsatte frist for spørgsmål til udbudsmaterialet vil blive besvaret. Spørgsmål, der modtages efter fristen for spørgsmål til udbudsmaterialet vil blive besvaret i det omfang, det kan lade sig gøre senest 6 dage før udløbet af tilbudsfristen. Interesserede bedes holde sig orienteret om udbuddet via Ethics. Såfremt ansøger/tilbudsgiver måtte få tekniske problemer ved anvendelsen af Ethics, kan ansøger/tilbudsgiver fra kl. 09:00 til kl. 16:00 på arbejdsdage rette telefoniske henvendelse til Ethics Support på telefon +45 7022 7007. Såfremt et teknisk problem antages at ville berøre flere ansøgere/tilbudsgivere, vil der blive offentliggjort information herom via Ethics.