Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem jf.adressen i punkt I.3). For at få adgang til udbudsmaterialet,skal tilbudsgiver være registreret eller registrere sig som bruger.
Såfremt tilbuddet indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende.
Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren,herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniskeudbudssystem. Spørgsmål bedes stillet senest den 19. november 2021. Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, såfremt de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest seks dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end seks dage før fristens udløb, kan ikke forventes besvaret, medmindre fristen samtidig udskydes.
Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem. Såfremt tilbudsgiver oplever problemer med systemet, kan support kontaktes på mail,
dksupport@eu-supply.com, eller telefon, (+45) 70 20 80 14.
-o0o-
Tilbudsgiver skal sammen med sit tilbud indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold, jf. bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester(herefter ”implementeringsbekendtgørelsen”) § 11. Det er ikke nødvendigt for Tilbudsgiver at underskrive sit ESPD-dokument. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks.et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt Tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den ledende Tilbudsgiver, der indgiver tilbuddet, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt tilbudsgiveren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på, og ESPD-dokumentet skal være underskrevet af den støttende enhed.
Tilbudsgiveren kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske- og/eller økonomiske kapacitet for at opfylde de egnethedskrav, der er anført i punkt III.1.2) ogIII.1.3). Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/ellerøkonomiske kapacitet til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne.
Tilbudsgiveren vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis tilbudsgiveren er omfattet af de i udbudslovens §§ 135 og 136, nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. implementeringsbekendtgørelsens §10, stk. 1, nr. 1, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138, jf.implementeringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 2.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til,fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 151-152, jf. § 153, jf.implementeringsbekendtgørelsens § 11.
-o0o-
Ordregivers skøn over den anslåede værdi er baseret på dennuværende plan for elektrificerings projekter og dertilhørende ekspropriationer og rydning på 3. parts arealer.
Den anslåede værdi er den samlede maksimale værdi af de ydelser, der skal leveres i henhold til alle delkontrakter. I forhold til den anslåede værdi gøres der særligt opmærksom på, at tilbudsgiverne ikke er garanteret noget mindstetræk på rammeaftalen, og det anførte skøn indebærer ikke et tilsagn fra ordregiver om et mindstetræk på rammeaftalen.
Tilbudsgiver er bundet af de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs.også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra den anslåede værdi i såvel opad- som nedadgående retning.