Beskrivelse af udbuddet
Baggrunden for anlægsarbejderne er, at DSB planlægger at indsætte nye togsystemer på strækningen Nivå – Næstved samt København-Næstved.
Nyt togsystem København-Næstved planlægges idriftsat fra eftersommeren år 2021, mens det nye togsystem mellem Nivå og Næstved idriftsættes fra december 2022, hvor det skal køre via Ny Ellebjerg, Køge Nord og Lille Syd. Togene bliver primært ellokomotiver og eksisterende dobbeltdækkervogne samt ER-togsæt.
Den eksisterende vaskemulighed er utidssvarende og ligger ikke optimalt ift. det fremtidige rangerflow, og det er derfor besluttet, at der skal gennemføres et projekt, som har til formål at etablere en ny vaskehal i sporgruppe 40 på Næstved Station.
Vaskehallen forventes ibrugtaget i forbindelse med idriftsættelsen af nye vogne omkring K23, hvorfor der er et ønske om, at vaskehallen er etableret tidligst muligt efter årsskiftet 2022 - 2023.
Anlægsarbejderne udføres på DSB´s, men også på Banedanmarks arealer, hvorfor Banedanmarks krav til anlæg og sikkerhedsledelse skal overholdes i projektet.
Entreprisen er projekteret og gennemføres i totalrådgivning af Sweco Danmark A/S. DSB er bygherre og de anlægstekniske arbejder vil primært ske som 3. parts projekt i Banedanmarks infrastruktur. Banedanmark skal efterfølgende forestå drift og vedligeholdelse af de banetekniske anlægselementer.
Projektafgrænsning:
Projektet er opbygget omkring de tre anlægselementer, der alle udføres med DSB som bygherre:
• Etablering af ny vaskehal
• Sporarbejder i sporgruppe 40
• Anlægsarbejder (veje og lign.)
Hertil kommer byggepladsområde, se dokument D.1 Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS).
Projektomfang
Projektet er et af flere igangværende eller nyligt afsluttede store infrastrukturprojekter som berører Næstved Station, herunder Elektrificeringsprojektet EPAS, Signalprogrammet samt ny bane Ringsted – Femern. Et nyt klargøringsanlæg idriftsættes sommeren 2021.
Projektet omfatter:
• Etablering af ny vaskehal og sidebygning, herunder:
• Pælefundering af bygninger
• Jordarbejder
• Konstruktionsarbejder
• Aptering
• EL
• VVS og ventilation
• Afløb og kloakering
• Sporarbejder i sporgruppe 40
• Rydning og fjernelse af sporene 49 og 45
• Rydning og fjernelse af sporskifte 119/120, 114, 125, 129, 130
• Sporombygning af spor 40 og 44 inkl. genindbygning af br.æ. sporskifte som 120.
• Etablering af 10 m afløbsbakker i spor 40, i nordenden af vaskehallen
• afvanding i spor 40 og den sideforskudte/ombyggede del af spor 44.
• Etablering af direkte befæstelse (Slab track) gennem vaskehallen
• Sporjustering af spor 40 og 44 mellem sporskifte 109 og 133.
• Etablering af el-sporskiftevarme og elektriske sporskiftedrev med tilhørende
betjeningsstandere i 2 sporskifter
• Anlægsarbejder (veje og lign.)
• Etablering af stenbede
• Etablering af medarbejderparkering
• Etablering af fortov langs bygning
• Etablering af kørevej langs bygning med tilpasning til eksisterende vej