Betingelser for deltagelse (tekniske og faglige kvalifikationer)
Som forudsætning for, at ansøgeren kan blive erklæret egnet til at udføre kontrakten og dermed prækvalificeret, skal ansøgeren opfylde følgende mindstekrav til ansøgerens tekniske og faglige kapacitet, jf. ESPD'ets del IV, litra C:
- Ansøgeren skal inden for de seneste 5 år have udført minimum et lignende byggeri i totalentreprise.
Ved ”lignende byggeri” forstås byggerier af en størrelse og en kompleksitet svarende til det udbudte.
Hvis ansøgeren er et konsortium og/eller baserer sin egnethed på en eller flere tredjemænd, skal mindstekravet opfyldes af konsortiet som helhed og/eller ansøgeren og tredjemanden/tredjemændene i fællesskab.
Ansøgeren skal udfylde og indlevere ESPD'ets del IV, litra C, som foreløbigt bevis for, at ansøgeren opfylder mindstekravene til teknisk og faglig kapacitet.
Ansøgeren skal også – som en del af ansøgningen om prækvalifikation – indlevere følgende som endelig dokumentation for, at ansøgeren opfylder mindstekravene til teknisk og faglig kapacitet:
- En liste med maksimalt 5 referencer (inkluderet den ovenfor nævnte) over lignende byggerier inden for de seneste ti år. Referencelisten skal indeholde oplysninger om:
- Bygherrens navn og kontaktperson hos bygherre,
- Kort beskrivelse af byggeriet (type, omfang og kompleksitet),
- Udførelsestidspunkt,
- Kontraktens værdi (ekskl. moms).
- Ansøgerens rolle:
- Hvis ansøgeren er et konsortium, skal det angives, hvilke(n) funktion(er) den/de enkelte deltagere i konsortiet har varetaget,
- Hvis ansøgeren baserer sin tekniske og faglige kapacitet på en eller flere tredjemænd, og referencen vedrører denne/disse, skal det angives, hvilke(n) funktion(er) den/de pågældende tredjemænd har varetaget.
Hvis ansøgeren er et konsortium, skal hver deltager i konsortiet udfylde og indlevere et ESPD som anført ovenfor. Konsortiedeltagerne skal tilsammen indlevere en referenceliste med 5 referencer som anført ovenfor.
Hvis ansøgeren baserer sin egnethed på en eller flere tredjemænd, skal disse tredjemænd udfylde og indlevere et ESPD som anført ovenfor. Ansøgeren og den/de pågældende tredjemænd skal tilsammen indlevere en referenceliste med maksimalt 5 referencer som anført ovenfor.
Hvis ansøgeren baserer sin egnethed på en eller flere tredjemænds faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer vedrørende udførelse af konkrete dele af den udbudte opgave, er det ifølge udbudslovens § 144, stk. 3, et krav, at disse dele af den udbudte opgave skal udføres af den/de pågældende tredjemænd.
Hver reference må maksimalt fylde 2 A4-sider og skal indsendes som PDF.