Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem jf. adressen i punkt I.3). For at få adgang til udbudsmaterialet, skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger.
Såfremt ansøgningen indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende.
Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Ordregiver ser gerne, at spørgsmål vedrørende prækvalifikationen stilles senest den 7.2.2020 kl. 13:00 dansk tid.
Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, såfremt de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest 6 dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end 6 dage før fristens udløb, kan ikke forventes besvaret.
Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem. Såfremt ansøger oplever problemer med systemet, kan support kontaktes på mail
dksupport@eu-supply.com eller telefon, (+45) 70 20 80 14.
Ansøger skal som sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold, jf. bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester § 11. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på.
Ansøgeren skal ligeledes indlevere en støtteerklæring, hvori den eller de enheder, som ansøgeren baserer sig på, erklærer at være solidarisk ansvarlig med ansøger, såfremt denne bliver tildelt kontrakten. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne.
Ansøgeren vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis ansøgeren er omfattet af de i udbudslovens § § 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, medmindre ansøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138, jf. implementeringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 2.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens § § 151 og 152, stk. 3, jf. implementeringsbekendtgørelsens § 11.
Ved ændringer af tilbudsgivers sammensætning finder reglerne i udbudslovens § 147 i det hele anvendelse.
Yderligere oplysninger:
I relation til punkt II.2.6) bemærkes, at beløbet udgør et skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid (8 år), inklusive prisen for alle optioner. Skønnet er baseret på det historiske forbrug af teknisk vedligehold af elevatorer, rulletrapper og handicaplifte over de sidste 3 år. DSB gør særligt opmærksom på, at der på grund af ydelsens natur må forventes betydelig variation i aftalens omfang og deraf følgende værdi.
I relation til punkt II.2.9) bemærkes, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om prækvalifikation.
Ordregiver kan anmode ansøgere om at supplere, præcisere eller fuldstændiggøre ansøgningen efter forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 76, nr. 4, hvis ansøgninger eller tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav.
Ansøgere skal være opmærksom på, at alle krav og kriterier der ikke vedrører udbuddets grundlæggende elementer eller mindstekrav, kan være genstand for forhandling, og dermed blive ændret i løbet af udbudsprocessen.