Beskrivelse af udbuddet
ØSS-Samarbejdet er et strategisk indkøbs- og udviklingssamarbejde mellem Danmark Tekniske Uni-versitet (DTU), Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet (AAU) og Københavns Universitet (KU), som har til formål på institutionernes vegne at sørge for funktionelle, driftssikre og billige IT-løsninger til brug for institutionernes administration. ØSS-Samarbejdet er indlejret hos DTU i Lyngby. Alle universiteterne arbejder for at være tonegivende, globalt orienteret, med den højeste kvalitet i uddannelser og forskning, samt med et stærkt engagement i samfundsudviklingen.
Følgende universiteter har option på indtræden i ØSS-Samarbejdet:
- Aarhus Universitet (AU),
- Roskilde Universitet (RUC),
- Copenhagen Business School (CBS).
ØSS-Samarbejdet ønsker at indgå en rammeaftale med én leverandør om udvikling og support (sparring og fejlretning, men ikke onsite drift og helpdesk) samt konsulentbistand i forbindelse med økonomistyringssystemet (kaldet ”ØSS”) og HR-systemet (kaldet ”UPS”).
Rammeaftalen indgås for en periode på 48 måneder.
Den udbudte rammeaftale skal dække de deltagende institutioners samlede behov for it-konsulentydelser i relation til IT-systemerne UPS, ØSS og Cloud. I aftaleperioden forventes fokus på følgende aktiviteter:
(i) Softwareudvikling, herunder nyudvikling og udvikling af tillægsfunktionalitet, konfiguration, parameteropsætning og opgraderinger samt levering, implementering og installation af nye versioner programmel omfattet af Rammeaftalen;
(ii) Support, herunder fejlsøgning, afhjælpning af Fejl, udarbejdelse af scripts til brug for fejlsøgning og assistance i forbindelse med patching og andet;
(iii) Driftsstøtte, herunder etablering og vedligeholdelse af test- og udviklingsmiljøer;
(iv) Udførelse af Tests;
(v) Migrering/konvertering af data samt opsætning/konfiguration;
(vi) Udarbejdelse af Dokumentation;
(vii) Projektledelse og projekt- samt kontraktstyring;
(viii) Koordination med andre leverandører;
(ix) Ændringshåndtering;
(x) Udførelse af ophørsassistance;
(xi) Deltagelse i møder, facilitering og anden kommunikation med Kunden og andre af Kundens leverandører;
(xii) Analyser, afklaring, kravspecificering/udarbejdelse af use cases, krav, lister, designs og MosCow1 lister, rapportering i tilknytning til Leverancer omfattet af Rammeaftalen samt anden it-konsulentbistand, herunder rådgivning ”body shopping” inden for de områder, som Rammeaftalen omfatter;
(xiii) Brugerstøtte til betjening af Systemet;
(xiv) Uddannelse inden for Rammeaftalens område.
For yderligere information om systemet henvises til udbudsmaterialet.
Rekvirering af opgaver/projekter:
ØSS-Samarbejdet fungerer under rammeaftalens udførelse som kontaktperson i forhold til leverandøren. Opgaver og projekter iværksættes og rekvireres som udgangspunkt af ØSS-Samarbejdet på vegne af en eller flere af de deltagende institutioner. Den altovervejende del af opgaverne udført under rammeaftalen vil derfor ske med ØSS-Samarbejdet som kontraktpart.
Derudover er institutionerne berettiget til på egne vegne og inden for rammeaftalens område at indgå selvstændige aftaler om opgaver og projekter på baggrund af rammeaftalen.
Omfang:
Den anslåede værdi af rammeaftalen på en periode på 4 år er opgjort til mellem 30 – 100 000 000 DKK. Der er alene tale om en skønsmæssig opgørelse baseret på
i) foregående års gennemsnitlige forbrug;
ii) AU, CBS og RUC’s mulighed for at indgå i ØSS-Samarbejdet, og
iii) DTU’s strategi om at overgå til Cloud. Opgørelsen er derfor alene vejledende og således uforpligtende for ordregiver