Ud over de obligatoriske udelukkelsesgrunde i Udbudslovens § § 135 og 136 gælder i dette udbud følgende frivillige udelukkelsesgrund(e). Aarhus Kommune er således forpligtet til at udelukke en tilbudsgiver, der er omfattet af følgende frivillige udelukkelsesgrund(e) (medmindre tilbudsgiveren kan dokumentere sin pålidelighed i henhold til udbudslovens § 138):
- Tilbudsgiver har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø- social- eller arbejdsretlige område, jf. Udbudslovens § 137, nr. 1,
- Tilbudsgiver er erklæret konkurs eller er under insolvens- eller likviditetsbehandling, jf. Udbudslovens § 137, nr. 2,
- Aarhus Kommune kan påvise, at tilbudsgiver i forbindelse med udøvelse af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om tilbudsgivers integritet, jf. Udbudslovens § 137, nr. 3. Vurderingen af, hvorvidt der er tale om alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om tilbudsgivers integritet, vil blive foretaget i henhold til proportionalitetsprincippet i Udbudslovens § 2, stk.1,
- Aarhus Kommune har tilstrækkelige plausible indikationer til at konkludere, at tilbudsgiver har indgået en aftale med andre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrejning, jf. Udbudslovens § 137, nr. 4,
- Aarhus Kommune kan påvise, at tilbudsgiver væsentligt har misligholdt en tidligere offentlig kontrakt, jf. Udbudslovens § 137, nr. 5,
- Aarhus Kommune kan påvise, at tilbudsgiver uretmæssigt har forsøgt at påvirke Aarhus Kommunes beslutningsproces, hvis tilbudsgiver har fået fortrolige oplysninger, der kan give dem uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren, eller såfremt tilbudsgiver groft uagtsomt har givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på beslutninger, jf. Udbudslovens § 137, nr. 6,
- Tilbudsgiveren har ubetalt forfalden gæld på under 100 000 DKK til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivning i det land, hvor tilbudsgiveren er etableret, jf. Udbudslovens § 137, nr. 7, jf. dog Udbudslovens § 135, stk. 4.
Til dokumentation for overholdelse af mindstekravene til egnethed skal tilbudsgiver, når ordregiver anmoder herom, fremlægge følgende:
Ordregiver kontrollerer tilbudsgivers oplysninger i ESPD’et vedrørende soliditetsgrad og egenkapital ved gennemgang af tilbudsgivers offentliggjorte årsrapporter. Hvis tilbudsgiver ikke er forpligtet til at offentliggøre sine årsrapporter, skal tilbudsgiver endeligt dokumentere soliditetsgrad og egenkapital på en anden passende måde, jf. udbudslovens § 154, stk. 2. Tilbudsgiver skal til dokumentation for omsætningen fremsende en revisorerklæring om, at virksomheden har haft en omsætning som angivet i Del III, afsnit III.1.2) Økonomisk og finansiel kapacitet.
Referencelisten fra ESPD’et betragtes som endelig dokumentation. Der vil således ikke blive indhentet yderligere dokumentation for referencerne fra den tilbudsgiver, som Aarhus Kommune forventer at indgå aftale med. Aarhus Kommune forbeholder sig ret til at kontakte de oplyste referencer.