Præcise oplysninger om fristerne for gennemgangsprocedurer
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 593 af 2.6.2016 om Klagenævnet for Udbud, tilgængelig på
www.retsinformation.dk skal klage indgives for Klagenævnet for Udbud inden følgende klagefrister:
Klager over udbud og beslutninger, der er omfattet af Kapitel II og III i udbudsloven, som ikke angår spørgsmål om en ansøgers manglende prækvalifikation, skal i henhold til § 7, stk. 2 i lov om Klagenævnet for Udbud indgives til Klagenævnet for Udbud inden:
1) 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor be-kendtgørelsen er blevet offentliggjort;
2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter ordregivers afsendelse af en underretning til de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en begrundelse for beslutningen;
3) 6 måneder regnet fra dagen efter ordregivers afsendelse af en underretning til de berørte ansøgere og tilbudsgivere om, at ordregiver har indgået en rammeaftale, jf. § 2, stk. 2, eller udbudslovens § 171, stk. 4;
4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter at ordregiveren har meddelt sin beslutning om at videreføre kontrakten, jf. udbudslovens § 185, stk. 2.
Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage er indgivet til Klagenævnet for Udbud, og om hvorvidt klagen er indgivet i standstill perioden, jf. § 6, stk. 4. Hvis klagen ikke er indgivet i standstill perioden, skal klager endvidere anføre, om der er begæret opsættende virkning af klagen, jf. § 12, stk. 1.
Kontaktoplysninger til Klagenævnet for Udbud er angivet i pkt. VI.4.1).
Klagenævnet for Udbuds egen vejledning om klager er tilgængelig på hjemmesiden angivet i pkt. VI.4.1).