Som foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver ikke befinder sig i én eller flere af udelukkelsesgrundene eller ikke lever op til kravene for økonomisk/finansiel samt teknisk/faglig formåen, er det ved lov besluttet, at tilbudsgiver bør aflevere et udfyldt elektronisk ESPD-dokument.
I forbindelse med dette udbud bør ESPD-dokumentet afgives som eESPD dvs. i elektronisk form. Xml-fil med eESPD til udfyldelse er tilgængelig sammen med de øvrige udbudsmateriale. Det er ikke et krav, at tilbudsgiver underskriver eESPD-dokumentet. Såfremt tilbuddet afgives af et konsortium, skal samtlige deltagere i konsortiet aflevere komplet udfyldt eESPD-dokument. eESPD-filen oploades sammen med anmodning om prækvalifikation i PDF-format.
Tilbudsgivere, der er i tvivl om krav til eESPD-dokumentets udfyldelse, opfordres til at søge vejledning i de af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdede vejledninger hertil, eller alternativt stille spørgsmål til Ordregiver herom. Vejledningerne er til rådighed på
www.bedreudbud.dk
Ordregiver skal fra den tilbudsgiver, der forventes at få tildelt kontrakt, indhente dokumentation for, at oplysningerne afgivet i eESPD-dokumentet er korrekte. Nødvendig dokumentation for oplysninger om udelukkelsesgrunde kan for danske virksomheder som udgangspunkt bestå i en Serviceattest fra Erhvervsstyrelsen, der maksimalt er 6 måneder gammel.
Tilbudsgiver vil som udgangspunkt være udelukket fra deltagelse i udbuddet, hvis tilbudsgiver er omfattet af én eller flere af de forhold, der er anført i eESPD-dokumentets del III.
Tilbudsgiver skal ved udfyldelse af eESPD-dokumentets del III tilkendegive:
i. at tilbudsgiveren ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § § 135-136.
ii. at tilbudsgiveren ikke er omfattet af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137.
iii. at tilbudsgiveren opfylder de minimumskrav til egnethed, der er fastsat i henhold til § 140.
EESPD-dokumentets pkt. III.D er ikke relevant og skal derfor ikke udfyldes. Ordregiver kan ikke udelukke en ansøger/tilbudsgiver, der er omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135-137, hvis denne har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ansøger/tilbudsgiver er pålidelig, selvom vedkommende er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § 138. Der kan alene ske udelukkelse på den baggrund, hvis ordregiver har meddelt tilbudsgiver, at den pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis tilbudsgiver ikke inden for en passende frist har forelagt tilstrækkelig dokumentation for ansøgers/tilbudsgivers pålidelighed. Om hvad, der fordres til tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3.
Ordregiver tager forbehold om at iværksætte en sådan procedure om "selfcleaning" efter udbudslovens § 138.
Ad punkt I.3) Eventuelle spørgsmål i prækvalifikationsfasen skal være uploadet senest den 18.juni. Henvendelser, som modtages efter 21.juni, kan således ikke garanteres besvaret i prækvalifikationsfasen.