Ny disponeringsplatform

Rigspolitiet

1): Baggrund og formål:
Udbuddet vedrører anskaffelsen af en it-løsning (i det videre kaldet løsningen), som skal give dansk politi en samlet it-understøttelse af politiets operative disponeringsopgaver. Løsningen skal samle, bearbejde og præsentere information i et overskueligt situationsoverblik på landets vagtcentraler, i lokale, regionale og nationale stabe samt i situations- og operationscentre. Løsningen skal kunne anvendes både i den daglige disponering i politikredsene og ved større hændelser.
Der ønskes en løsning baseret på et standardsystem, der allerede anvendes i organisationer, der er sammenlignelige med dansk politi.
Løsningen skal bidrage til at opfylde 3 strategiske målsætninger:
1) Styrkelse af disponering i dansk politi via en national operativ disponeringsplatform;
2) Styrkelse af dansk politis operative parathed i forhold til større uvarslede hændelser;
3) Styrkelse af beslutningsgrundlag og bedre samarbejde på tværs.
Anskaffelsen foretages af Rigspolitiet til brug for alle landets politikredse (herunder også Grønland og Færøerne), samt Rigspolitiets koncern, inkl. PET og skal samlet anvendes af 10 000 – 12 000 brugere, hvoraf op til ca. 500 formodes at tilgå løsningen samtidigt som ”tunge” brugere. Løsningen forventes anvendt på 20-25 vagtcentraler, idet antallet kan variere.
Løsningen skal understøtte følgende overordnede funktionalitet:
Overblik: Løsningen skal skabe fælles overblik i mange forskellige dimensioner, blandt andet ved hjælp af visning af ressourcer på kort og kortlag, indplacering af radioer i talegrupper, sagsoverblik, planlægningsoverblik etc.
Prioritering: Løsningen skal via standardiserede workflows understøtte arbejdsprocesserne i vagtcentralen, blandt andet ved hjælp af regelbaseret automatisering.
Disponering: Løsningen skal understøtte disponering i bred forstand, herunder hændelsesregistrering, ”redlining” og ”computer aided dispatching”. Informationer skal kunne deles via mobile enheder til patruljer mm., der også skal kunne levere løbende statusmeldinger. Løsningen skal understøtte disponering og udlån på tværs af politikredse. Løsningen skal kunne hente og stille data til rådighed fra andre af politiets løsninger, blandt andet for at kvalificere disponeringerne. Løsningen skal understøtte indkaldelse af ikke-tjenestegørende medarbejdere i særlige situationer, eksempelvis via en SMS-service med svarmulighed eller tilsvarende.
Koordinering: Løsningen skal understøtte koordinering med interne såvel som eksterne betroede samarbejdspartnere, blandt andet ved at være forberedt til at kunne udstille udvalgte informationer fra løsningen via en snitflade.
Kommunikation: Løsningen skal kunne fungere sammen med og integreres med den eksisterende radiodispatch-løsning, så der fra disponeringsplatformen eksempelvis er understøttelse af etablering, administration og dynamisk styring af for eksempel talegrupper.
Dokumentation: Løsningen skal indeholde funktionalitet til logning og dokumentation af hændelsesforløb. Der skal - i videst muligt omfang via standardiserede API‘er - etableres integration til blandt andet det eksisterende sagssystem POLSAS, så relevante sagsdata kan overføres mellem de 2 systemer.
Planlægning: Løsningen skal understøtte planlægning af begivenheder, herunder forventet træk på ressourcer, patruljer mm. Planlægningen skal kunne visualiseres og give overblik til disponeringen af hverdagens beredskab og understøtte koordineringen lokalt, regionalt og nationalt ved større begivenheder på tværs af kredse.
Rigspolitiet har et stort fokus på, at leverandøren og løsningen opfylder de til enhver tid gældende krav til databeskyttelse.
2): Hovedydelser. Nærværende udbud omfatter følgende hovedydelser:
A. Etablering og konfiguration:
Leverandøren skal stille de nødvendige licenser for anvendelse af løsningen til rådighed for Rigspolitiet. Leverandøren skal etablere og konfigurere løsningen til installation hos Rigspolitiet, herunder opsætning af workflows og regelmotor i løsningen og integration til relevante datakilder. Rigspolitiet vil stille infrastruktur, server- og storageplatform inkl. basisprogrammel til rådighed. Leverandøren skal medvirke til at sikre integration til udvalgte af politiets øvrige it-systemer.
B. Support og vedligeholdelse:
Leverandøren skal levere løbende support og vedligeholdelse af løsningen. Vedligeholdelsen omfatter løbende og forebyggende vedligeholdelse, herunder i form af levering af nye versioner, releases, patches og fejlrettelser. Support omfatter teknisk support i form af 3rd level support, herunder med mulighed for on-site support. 1st level og 2nd level support varetages af Rigspolitiet selv. Drift af hardware og infrastruktur varetages af Rigspolitiet eller Rigspolitiets driftsleverandører.
C. Uddannelse:
Leverandøren skal levere uddannelsesmateriale og eventuel undervisning af kundens tekniske medarbejdere og ekspertbrugere til et påkrævet niveau. Leverandøren skal medvirke til at udforme uddannelsesmateriale, der gør Rigspolitiet i stand til selv at undervise øvrige brugere i løsningen.
D. Konsulentydelser:
Leverandøren skal i kontraktperioden levere konsulentydelser f.eks. i form af teknisk bistand til konfiguration af fremtidige integrationer på kundens anmodning og omfang samt ydelser i forbindelse med kontraktens ophør.
E. Konfiguration og videreudvikling:
Leverandøren skal løbende forestå, at standardløsningen konfigureres og eventuelt videreudvikles til understøttelse af Politiets forretningsmæssige behov. Konfigurations og videreudviklingsydelser skal leveres på Politiets anmodning.
F. Tilknyttede moduler:
Leverandøren skal stille nye moduler omfattet af Leverandørens roadmap til rådighed for Rigspolitiet. Tilknyttede moduler skal leveres på Politiets anmodning.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2019-01-08. Indkøbet blev offentliggjort på 2018-11-22.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2018-11-22 Udbudsbekendtgørelse