Beskrivelse af udbuddet
Baggrund:
Hospitalsenheden Vest samles under ét tag i det nye Regionshospital Gødstrup, som forventes at stå færdig i foråret 2020. Der skal derfor i en periode på 2-3 måneder ske en omfattende flytning af de eksisterende hospitalsafdelinger under Hospitalsenheden Vest. De nuværende aktiviteter ved Regionshospital Holstebro og Regionshospital Herning bliver sammenslået og flyttes til Gødstrup.
Den udbudte ydelse:
Grundet den omfattende flytning er der behov for ekstern flytteservice, til flytning af inventar, medicoteknisk udstyr og medicinsk udstyr. I tillæg vil der muligvis være behov for, at en ekstern flytteleverandør skal inddrages og deltage i planlægningsfasen forud for selve flytningen.
Omfang:
- RH Holstebro: 4 300 rum og etageareal 81 500 m2,
- RH Herning: 4 400 rum og etageareal 97 700 m2.
Flyttes til RH Gødstrup 6 000 rum og etageareal 145 000 m2.
De udbudte tjenesteydelser fordeler sig på 2 delopgaver:
— Delopgave 1: Flytning af Inventar, medicoteknisk udstyr og medicinsk udstyr:
- - Inventar: Kontorinventar, senge, møbler, teknisk udstyr mv.;
- - Medicinsk udstyr: Instrumenter, apparater mv.;
- - Medicoteknisk udstyr: Medicinsk udstyr afhængig af elektricitet.
Flytningen vil inkludere at bære ud, transporter til ny lokation, indbæring, samt i tilfælde hvor det anvises også nedtagning, nedpakning og udpakning.
— Delopgave 2: Bistand til planlægning og koordinering af flytteopgaven:
- - Planlægning og koordinering,
- - Udarbejdelse af logistikstrategi,
- - Vejledning i udarbejdelse af strategi for sikring (tyveri og sikkerhed).
Ordregiver agter at indgå en rammeaftale med forventelig 3 leverandører. Rammeaftalen vil blive indgået med de leverandører, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige, næstmest fordelagtige og tredje mest fordelagtige tilbud i henhold til tildelingskriteriet. Tildeling af opgaver under delopgave 2 forventes kun til den økonomisk mest fordelagtige leverandør på rammeaftalen, da disse opgaver bør udføres af samme leverandør gennem hele projektet.