Kort beskrivelse
Brabrand Boligforening (BBBO) og Aarhus Kommune har i fællesskab udarbejdet en plan for omdannelse af de eksisterende boligbebyggelser Gellerupparken og Toveshøj fra socialt udsatte boligområder til attraktive bydele. Visionen er — som det første sted i landet — at gennemføre en massiv omdannelse af et stort alment boligområde. Den fysiske omdannelse vil udover en række nye veje også bestå af en omdannelse af parkområderne i mellem boligblokkene både i Toveshøj og Gellerupparken. Denne entreprise består af etablering og levering af ny belysning på stier og boldbaner, effektbelysning, tændskabe, kabelbrønde og sikringsskabe samt etablering af føringsveje. Entreprisen indeholder tillige option på: etablering af belysning i plinte på boligstier (armaturtype G).