Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af STAR's SiteCore-baserede eller integrable systemer

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. STAR skal fremme en effektiv arbejdsmarkedspolitik, hvor virksomheder får den nødvendige arbejdskraft, og flest mulige borgere er i job eller uddannelse. STAR understøtter beskæftigelsesindsatsen efter de til enhver tid gældende regler herom.
Workindenmark.dk
Som et led beskæftigelsesindsatsen understøtter STAR mobilisering af arbejdskraft på områder, hvor der mangler arbejdskraft i danske virksomheder. Én af indsatserne er at tiltrække udenlandske arbejdstagere. Til at understøtte denne indsats har STAR etableret hjemmesiden workindenmark.dk (WIDK) som en service til:
— Udenlandske jobsøgere, der ønsker kontakt med og job hos danske virksomheder.
— Danske virksomheder, der ønsker kontakt med og ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.
WIDK består af en webbaseret brugergrænseflade, et Content Management System (CMS) og en forretningsmotor (WIDK Engine). Brugergrænsefladen på WIDK er bygget op af html, css og JavaScript. STAR lægger stor vægt på sidens brugervenlighed. Siden overholder WCAG-AA retningslinjer, den er kodet efter offentlige standarder for tilgængelighed, og den bliver løbende brugertestet.
Den grundlæggende præsentation af WIDK er implementeret i Sitecore CMS (Content Mana-gement System). Sitecore stiller funktionalitet til rådighed, for dels at administrere det tekstuelle indhold, dels tekster på løsningens formularer. Derudover indlejres der specielt implementerede præsentationskomponenter til CV-og Jobbankens funktionalitet.
Forretningsmotoren (WIDK Engine) indeholder et særskilt kerne-delsystem (WIDK Core) medlogik til behandling af jobbank og cv funktionalitet. Kerne-delsystemet servicerer præsentationslaget og omkringliggende forretningsservices og er centralt for data relateret til jobbanken og cv-banken.
WIDK er baseret på 4 grundlæggende datakilder:
— Datakilder specifikt til løsningens data (WIDK data sources)
— Datakilder til Jobnet integration, der benyttes ved import af stillingsopslag (JobNet)
— Datakilder til søgeindeksering og søgeudførelse (Search Data Sources)
— Datakilder til Ankiro, der benyttes ved import af annoncedata fra crawlede annoncer.
Til søgning og indeksering af cv'er og jobopslag anvendes søgemaskinen Ankiro som er en søgemaskine med særlige faciliteter til søgning i jobannoncer og cv'er. Ankiro tager højde for stavning og sprogspecifik forståelse af tekst.
Til håndtering (create, edit, manage, publish) af tekstindhold i WIDK anvendes Sitecore. Sitecore anvendes endvidere til at håndtere tekster i web-applikationen. Sitecore udgør grundstammen i WIDK og anvendes til alt indhold, når der ses bort fra systemets data (cv'er og jobannoncer).
MS SQL Server 2008 R2 bruges som database, både til lagring af applikationens content vedligeholdt af Sitecore og til lagring af applikationens data (cv'er og jobannoncer). Udviklingsmiljøet er Net4 og der anvendes C#.
WIDK er en selvstændig applikation uden hårde koblinger til andre systemer. Al integration varetages af web-services. WIDK anvender eksterne webservices til at modtage jobannoncer fra Jobnet og Ankiro.
Desuden omfatter WIDK en webservice til at hente virksomheders cvr-numre.
WIDK har ca. 50 000 besøg pr. måned. Databasen indeholder ca. 1 000 aktive jobannoncer og 3 500 aktive cv'er.
Den eksisterende aftale om udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af WIDK udløber i juni 2016.
WIDK driftafvikles på driftsaftale med ekstern leverandør.
For yderligere information om WIDK henvises til hjemmesiden workindenmark.dk.
Mit jobkompas:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udviklet Mit jobkompas. Værktøjet er baseret på viden om personlige og sociale kompetencer. Det fungerer ved, at jobsøgeren besvarer en række spørgsmål, som så danner grundlag for at danne en jobprofil. Denne jobprofil bliver matchet med relevante jobannoncer, som jobsøgeren kan klikke sig videre til og læse.
Mit jobkompas består af tre dele:
— En første del, hvor jobsøgende skal besvare en række spørgsmål.
— En anden del, hvor et værktøj præsenterer bud på jobsøgerens stærke sider.
— En tredje del, hvor værktøjet præsenterer en række jobtyper, både ufaglærte og faglærte, med tilhørende ledige stillinger, der matcher jobsøgerens stærke sider.
I værktøjet er det muligt at oprette en profil med valgfrit brugernavn og kodeord. Ved at oprette en profil til Mit jobkompas kan jobsøgeren tilføje og fjerne jobtyper efter eget valg. Jobsøgeren kan også oprette en jobagent, der sender sms-beskeder eller e-mail.
Mit jobkompas har ca. 2 000 besøgende om måneden.
MS SQL Server 2008 R2 bruges som database, både til lagring af applikationens indhold vedligeholdt af Sitecore og til lagring af applikationens data. Udviklingsmiljøet er .Net2.
Mit jobkompas er en selvstændig applikation uden hårde koblinger til andre systemer. Al integration varetages af web-services.
Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af Mit jobkompas bliver foretaget af en ekstern it-leverandør, og kontrakten udløber i januar 2016.
For yderligere information henvises til hjemmesiden mitjobkompas.dk.
Info.jobnet.dk:
info.jobnet.dk er et website som er beregnet til at servere information til brugere af Jobnet. Denne information fremkommer delvis ved at aktivere links i Jobnet og komme videre til en side på info.jobnet.dk, og delvis som en del de forskellige flow i Jobnet, hvor en del af tekstuelle information bliver leveret fra info.jobnet.dk.
Den eksisterende platform for info.jobnet.dk er Synkron Via som ikke længere bliver supporteret, derfor er STAR i gang med, at få skiftet CMS platform til Sitecore og få flyttet alt indhold til det nye platform. Designet bliver også opdateret så det afspejler jobnet.dk brugergrænsefladen. Dette arbejde forventes at være færdig i 1. halvdel af 2016
Kommunikation mellem info.jobnet.dk og Jobnet vedr. tekstuelt indhold sker via RSS feeds.
Teksterne på websitet vedligeholdes i dag både af redaktører fra STAR og fra jobcentrene, som også fremadrettet vil stå for vedligeholdelse af tekster i Sitecore.
STAR arbejder mod en mere optimal håndtering af vejledende tekster som er en vigtig del af funktionaliteten på Jobnet, og i den sammenhæng tænkes denne Sitecore, eller Sitecore integrabel løsning som en del af setup'et.
Den udbudte opgave:
STAR ønsker at indgå aftale, om løsning af følgende opgaver i tilknytning til STAR's SiteCore-baserede systemer:
— Etablering af nye Sitecore-baserede eller integrable funktionaliteter til understøttelse af nuværende og fremtidige beskæftigelsesindsatser knyttet til WIDK, Mit Jobkompas og jobnet.dk.
— Videreudvikling af eksisterende systemer (WIDK, Mit jobkompas og jobnet.dk) og eventuelle fremtidige Sitecore-baserede eller integrable funktionaliteter, herunder til-pasning til fremtidige forretningsbehov.
— Vedligeholdelse af Sitecore-baserede eller integrable systemer eller funktionaliteter, herunder diagnosticering, fejlrettelse, forebyggende vedligeholdelse og support med henblik på sikring af et brugervenligt, velfungerende, moderne og stabilt system.
— Rådgivning i forbindelse med anvendelse af Sitecore eller Sitecore integrable værktøjer, forbedring af usability og teknisk optimering.
Leverandøren vil få ansvaret for de Sitecore-baserede eller integrable systemer og funktionaliteter i hele kontraktens løbetid. Der er således tale om løbende leveranceforpligtelser og dermed en leverancekontrakt. Der vil tillige i mindre omfang indgå rammeaftalelignende elementer, for så vidt angår udviklingsydelserne.
Opgaven ønskes løst i et agilt og tæt samarbejde mellem STAR og den fremtidige leverandør. STAR ønsker i videst muligt omfang at drage nytte af leverandørens kompetencer og erfaring. Arbejdssproget er dansk, og det forudsættes, at leverandøren er tilgængelig i nødvendigt omfang for møder, workshops mv. på STAR's adresse.
WIDK, Mit jobkompas, jobnet.dk og relaterede løsninger udgør en del af STAR's systemportefølje og den udbudte opgave vil skulle løses i samspil med andre leverandører, herunder STAR's leverandør af tværgående systemforvaltning af STAR's forretningssystemer og driftsleverandøren.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2016-02-01. Indkøbet blev offentliggjort på 2015-12-17.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2015-12-17 Udbudsbekendtgørelse
2016-07-04 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter