Rammeaftale på datalogger til fjernaflæsning
HOFOR udbyder rammeaftale på en datalogger, som skal kunne bruges til at fjernaflæse vand, gas, fjernkølings og varmemålere samt såfremt kunden også vil have fjernaflæsning på deres elmåler og om muligt 2-vejs elmålere (til f.eks. solcelleproduktion). Det er et ønske men ikke et krav, at leverandøren også kan tilbyde trådløs kommunikation for flere målere evt. via et optionsmodul med wireless M-BUS. Dataloggeren er yderligere specificeret i et foreløbigt udkast til kravspecifikation bilag 1, som kan rekvireres ved henvendelse til kontakt person som anført i pkt. I.1).
HOFOR har estimeret en omsætning på ca. 1 500-2 000 stk. dataloggere over en periode af 3 år efter kontraktindgåelse (til hhv. nyopsættelser og løbende drift på ejendomme). Estimat for år 4 er endnu ikke fastlagt. Opsætning af dataloggere foretages af HOFOR medarbejdere og skal ikke inkluderes i prisen.
En leverandør må påregne, at der skal kunne foretages leverancer med minimum ca. 500 stk. senest 6 uger efter ordre afgivning inkl. indsættelse af HOFOR's simkort. HOFOR er ansvarlig for levering af simkort til leverandøren senest 2 uger inden leverancer skal foregå, hvorefter leverandøren indsætter simkortet i dataloggeren og leverer inkl. fil oversigt med serienumre med tilhørende telefonnumre og ip-adresser.
Ved større ordrer på eksempelvis 2 500 stk. skal første leverance kunne ske efter 6 uger og efterfølgende 500. stk. for hver 4 uger. Valgfrit interval-leveranceplan skal også kunne aftales.
Test i forbindelse med tilbudsafgivelse:
Ansøger skal være opmærksom på, at der i forbindelse med tilbudsafgivelse skal foretages test af den tilbudte datalogger. Testen skal bestås for at Tilbudsgiver kan afgive revideret tilbud. Yderligere detaljer omkring forhandlingsforløbet og udvælgelse af Tilbudsgivere vil fremgå af udbudsmaterialet.
For at HOFOR kan teste dataloggeren kræver det, at driveren sættes op til standard funktionalitet i HOFORs energiregistreringssystem (Energy Key fra leverandøren EMT Nordic A/S). Opsætningen fra EMT kan tage fra 1 uge og op til 2 måneder. Testperioden vil herefter vare i 4 uger. Yderligere beskrivelse af testen og testforløbet vil fremgå af udbudsmateriale.
Tilbudsgiver skal selv afholde og bekoste testen i evalueringsfasen.
Efter kontraktindgåelse foretages opsætningen til afregningssystemerne (HOFOR specifik funktionalitet). Udgifter til denne opsætning skal også afholdes af Tilbudsgiver.
Tilbudsgiver er ansvarlig for selv at indhente opsætningstilbud hos EMT Nordic A/S.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2016-01-08.
Indkøbet blev offentliggjort på 2015-12-17.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2015-12-17
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2016-01-22
|
Supplerende oplysninger
|