Rammeaftale om operationel leasing af motorkøretøjer

Danske Spil A/S

Udbuddet omfatter en rammeaftale om operationel leasing af motorkøretøjer til brug for Danske Spil A/S' sælgere og teknikere samt en drift- og servicepakke i tilknytning til de leasede motorkøretøjer.
Rammeaftalen omfatter leasing af såvel hvidplade som papegøjeplade personbiler som papegøjeplade varevogne og kassevogne.
Danske Spils initial behov forventes at være på 13 personbiler, 9 varevogne og 1 kassevogn til brug Danske Spils salgs- og service funktioner.
Varevogne og kassevogne skal indgå i Danske Spil A/S' daglige drift, mens personbiler vil være fast tilknyttet en bestemt person og skal kunne anvendes til såvel tjenestekørsel som privatkørsel.
Der til kommer leasing af motorkøretøjer i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere og generelle kapacitetsudvidelser hos Danske Spil A/S samt til udskiftning af motorkøretøjer ved udløb af individuelle leasingkontrakter. Levering af disse vil skulle ske løbende efter behov i hele rammeaftalens løbetid.
Udover levering af de leasede motorkøretøjer ønsker Danske Spil A/S, at leverandøren leverer en drifts- og servicepakke inkl. bl.a. klargøring, forsikring, levering af brændstofkort, rapportering af motorkøretøjernes brændstofforbrug og kilometerstand mv., reparation og vedligeholdelse, skift af vinter- og sommerdæk, vejhjælp og lånebilsordning. Drifts- og servicepakken skal kunne leveres i alle dele af Danmark.
Rammeaftalen er ikke opdelt i delaftaler, og der vil blive indgået rammeaftale med én leverandør, således at leverandøren er eneleverandør på den pågældende aftale. Danske Spil kan uden videre trække på aftalen i hele dennes løbetid, ligesom udbuddet desuden giver alle Danske Spil A/S' datterselskaber ret, men ikke pligt, til at benytte aftalen på samme vilkår som Danske Spil A/S.
Danske Spil A/S dog ikke forpligter sig ikke til at aftage en bestemt mængde ligesom Danske Spil A/S kan vurdere at specifikke behov bedst opfyldes ved indgåelse af enkeltstående aftaler med anden leverandør. Der tages således forbehold for det faktiske antal, idet det estimerede antal er baseret på historik og antagelser om fremtidigt behov.
Rammeaftalen løber i 4 år uden option på forlængelse. Leasingen af motorkøretøjerne vil ske på individuelle leasingkontrakter med de tilhørende drifts- og servicepakker for en leasingperiode på 3 år.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-11-03. Indkøbet blev offentliggjort på 2015-10-01.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2015-10-01 Udbudsbekendtgørelse
2016-02-08 Supplerende oplysninger