Offentligt fagentrepriseudbud — Marienlund (Nyt Plejecenter og daghjem)

Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommune udbyder hermed byggeopgaven med opførelse af Marienlund - Nyt Plejecenter og daghjem. Udbuddet gennemføres som et offentligt fagentreprise udbud.
Interesserede tilbudsgivere skal følge den nedenstående procedure for rekvirering af tilbudsmaterialet.
Byggeriet skal opføres på Sanatorievej 40, 8600 Silkeborg, matr. nr. 147a. Bebyggelsen får et samlet bruttoetageareal på ca. 15 000 m².
Den samlede bebyggelse opføres med delvis kælder der indeholder parkering, personalerum, depot, teknikrum ol. . Plejecentret opføres i 5 etager og daghjemmet opføres i én etage. Herudover skal der udføres en landskabsmæssig bearbejdning af udearealerne.
Med nærværende udbudsmateriale, udbyder Silkeborg Kommune entreprisearbejder opdelt i følgende fagentrepriser:
1.0 Jord og kloakentreprisen
2.0 Betonentreprisen
3.0 Betonelementer (levering og montering)
4.0 Murerentreprisen
5.0 Tømrer- og snedkerentreprisen
6.0 Facadelukningsentreprisen
7.0 Gulventreprisen
8.0 Tagdækningsentreprisen
9.0 Smedeentreprisen
10.0 VVS-entreprisen
11.0 Ventilationsentreprisen
12.0 El-entreprisen
13.0 Elevatorentreprisen
14.0 Malerentreprisen
15.0 Anlægsgartnerentreprisen
For en nærmere beskrivelse af de enkelte entrepriser henvises til bilag B samt det tilhørende udbudsmateriale.
Interesserede tilbudsgivere skal følge nedenstående procedure for at tilgå udbudsmaterialet og afgive tilbud:
1. Udbudsmaterialet kan tilgås via iBinder på følgende link:
http://www.ibinder.com/External/EnquiryLink.aspx?id=pykrcdrgng
2. Her opretter virksomheden sig som bruger (eller benytter en allerede eksisterende bruger på iBinder).
3. I udbudsmaterialet findes tilbudslister og formularer til udfyldelse for de respektive fagentrepriser. Tilbudslister og formularer udfyldes, for de entrepriser der ønskes at afgive tilbud på.
4. Efter udfyldelse af tilbudsliste(r) og øvrigt tilbudsmateriale, uploades dette til iBinder.
5. Husk at navngive tilbudsdokumenter, så det kan aflæses på filnavnet, hvad den enkelte fil indeholder.
Bemærk særligt:
— KUN tilbud der er afleveret via iBinder kan godkendes.
— Upload af tilbudsmateriale skal være færdiggjort senest på licitationstidspunktet fredag den 10.4.2015 kl. 14:00.
Åbning af bud:
Dato: 10.4.2015 Tidspunkt: 15:00 (60 min. efter afleveringsfrist på iBinder)
Licitationssted: Medborgerhuset Silkeborg, Bindslevsplads 5, 8600 Silkeborg.
Procedure for åbning af tilbud:
Tilbud skal være uploadet på iBinder inden licitationstidspunktet.
Efter licitationstidspunktet åbnes der for adgang for Silkeborg Kommune til de uploadede tilbud på iBinder. Silkeborg Kommune vil herefter forestå åbning og offentliggørelse af de modtagne entreprisetilbud, på ovennævnte tidspunkt. Ved åbning af tilbud fra iBinder, vil kun tilbudslisternes forside med tilbudssum for de enkelte entrepriser blive offentliggjort.
Lokalplan for området kan ses på Silkeborg Kommunes hjemmeside http://lokalplaner.silkeborg.dk under lokalplan nr. 10-021.
Nærværende udbud kan ligeledes ses på Silkeborg kommunes hjemmeside under udbud, http://silkeborgkommune.dk/Erhverv/Udbud/Bygge-og-anlaeg

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-04-10. Indkøbet blev offentliggjort på 2015-02-23.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2015-02-23 Udbudsbekendtgørelse