Kreditfaciliteter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og rentenetting

ATP

Kreditfaciliteter til AUB:
Udbuddet omfatter levering af kreditfaciliteter til den selvejende institution AUB, der er en ordning administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension (herefter ATP). Der henvises til beskrivelse af ordningen på ATP.dk (www.atp.dk/atp-som-administrator/pension-sikring/aub).
AUB har gennem en årrække oparbejdet en negativ egenkapital og et likviditets-underskud. Det forventes, at likviditetsunderskuddet nedbringes løbende over de kommende år.
Pr. 31.5.2015 udløber AUB's nuværende finansieringsaftale, og der ønskes tilbud på en ny aftale om kreditfaciliteter fra 1.6.2015 og frem til udgangen af 2018.
Der ønskes tilbud på en variabelt forrentet kassekredit på op til 3,55 mia. DKK. Størrelsen af kreditrammen fastsættes kvartalsvist, 20 dage forud for det kommende kvartal. For den første låneperiode fra 1.6.2015 til 30.9.2015 vil der være behov for en kreditramme på 3,55 mia. DKK.
De forventede maksimale kreditrammer i mia. DKK pr. år er følgende for aftaleperioden:
Forventet maksimal kreditramme i mia. DKK pr. år:
2015: 3,55
2016: 3,10
2017: 2,80
2018: 2,50
Ved udgangen af hvert år fastlægges kreditrammen nærmere mellem Tilbudsgiver og ATP.
Staten garanterer på selvskyldnerkaution for AUB's kreditfaciliteter.
Rentenettingaftale:
For ATP og en række af de ordninger, som administreres af ATP, (herefter ATP Enheder), er der indgået aftale med Moderniseringsstyrelsen om, at betalingsformidling senest ved udgangen af maj 2015 håndteres af Statens Koncern Betalinger (herefter SKB). SKB administreres af Danske Bank A/S. ATP Enhederne har behov for at kunne overføre overskudslikviditet fra SKB til konti hos Tilbudsgiver. Det forventes, at ATP Enhederne — bortset fra AUB — samlet set vil overføre overskudslikviditet til konti hos Tilbudsgiver på mellem 0 og 5 mia. DKK. Overskudslikviditeten kan i perioder udgøre mere 5 mia. DKK.
Udbuddet omfatter levering af en fælles rentenettingaftale, hvor renteberegningen samlet for alle de tilknyttede ATP Enheder sker på grundlag af den daglige nettosaldo for samtlige konti for de omfattede ATP Enheder. AUB's træk på kreditfaciliteten på op til 3,55 mia. DKK er tilknyttet den samlede rentenettingaftale.
De tilknyttede ATP Enheder vil ved rentenettingaftalens indgåelse forventes at bestå af:
— Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
— Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
— DA-Barsel
— Barsel.dk
— Lønmodtagernes Garantifond (LG)
— Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)
— FerieKonto (FK)
— Finansieringsbidrag (FIB)
— Samlet Betaling (SB)
— Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)
— Barseludligning for Selvstændige (BUS) — implementeres i efteråret 2015.
jf. vilkårene for tilknyttede parter i afsnit 3.
En ny/eksisterende ATP Enhed kan til enhver tid indtræde og udtræde af rentenettingaftalen.
Tilbudsgiver skal opretholde en fuldstændig økonomisk adskillelse i forhold til alle aktiver, passiver og forpligtelser mellem de enkelte ATP Enheder, og der må på intet tidspunkt ske overførsel eller sammenblanding af de enkelte ATP Enheders indeståender hos Tilbudsgiver, ligesom der heller ikke er fælles hæftelse.
Procedure:
Ordregiver har valgt at gennemføre denne opgave digitalt igennem Mercell Danmark A/S.
For at deltage i opgaven kopieres dette link til din internet browser: http://permalink.mercell.com/49710636.aspx Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: »Meld din interesse«. Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger.
Efter afsendelse af registreringen har du gratis adgang til alle udbudsdokumenter. Du vil modtage login koder til www.mercell.dk indenfor normal arbejdstid og kan derefter afsende dit tilbud/ansøgning.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-05-04. Indkøbet blev offentliggjort på 2015-03-20.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2015-03-20 Udbudsbekendtgørelse
2015-08-05 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter