OPP Plejecenter i Tølløse – OPP Leverandører
Holbæk Kommune udbyder hermed etablering og drift af et nyt plejecenter i Tølløse som et offentligt privat partnerskab (OPP). Første led i processen er gennemførelsen af en prækvalifikation med henblik på at udvælge egnede virksomheder.
Holbæk Kommune ønsker at sammentænke anlæg og drift i én og samme kontrakt med en privat leverandør, hvilket sker ved et samlet udbud af den forestående projekterings- og anlægsopgave sammen med den løbende bygningsdrift og vedligehold, boligadministration samt levering af pleje- og omsorgsydelser.
Den udbudte opgave omfatter således følgende:
— Design, projektering og opførelse af 65 plejeboliger i overensstemmelse med kravene i almenboligloven med tilhørende servicefaciliteter og dagcenter.
— Levering af personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt madservice efter Servicelovens § 83, stk. 1, nr. 1.3.
— Drift af dagcenter efter Servicelovens §§ 84 og 86, stk. 2.
— Almen sygepleje efter Sundhedslovens § 138.
— Bygningsdrift og vedligehold.
— Administration af plejeboligerne i overensstemmelse med lov om almene boliger m.v.
— Deltagelse i et udviklingssamarbejde med Holbæk Kommune.
Kontraktlængden er 10 år fra ibrugtagning af plejecenteret med option på yderligere 5 år.
Holbæk Kommune arbejder fortsat med at afklare sammenhængen til Holbæk Kommunes eksisterende praksis, herunder eksisterende specialistkompetencer mv. Den endelige afgrænsning af de fremtidige ydelser vil fremgå af udbudsmaterialet og vil blive gjort til genstand for en dialog gennem udbudsprocessen.
Det nye plejecenter skal indeholde 65 plejeboliger med tilhørende serviceareal med plejefunktioner samt dagcenter og skal opføres på Sønderstrupvej i Tølløse.
Der vil være tale om kommunale plejeboliger med tilhørende serviceareal samt et kommunalt dagcenter, der finansieres af Holbæk Kommune i henhold til lov om almene boliger m.v. OPP-leverandøren skal derfor ikke tilvejebringe det finansieringsmæssige grundlag for opførelsen af det nye plejecenter. Holbæk Kommune vil således være bygherre og fremtidig ejer af såvel grund, boligarealer, servicearealer som dagcenter.
Holbæk Kommune har anvisningsretten til de opførte boliger, som beboerne lejer med baggrund i lov om leje af almene boliger.
Der er en række rammebetingelser, der skal tages hensyn til, herunder lovgivning vedrørende støttet byggeri, kommunale kvalitetsstandarder på ældreområdet m.v., men Holbæk Kommune vil gøre sit bedste for, at tilbudsgiverne opnår størst mulig frihed til at sammentænke de enkelte delelementer i kontrakten. Det er således hensigten, at projektets enkelte elementer så vidt muligt ikke vil blive detailbeskrevet, men at udbuddet i størst muligt omfang vil ske på baggrund af åbne funktionskrav. Det betyder, at tilbudsgiverne får mulighed for at finde egne løsninger, så længe de opfylder kravene i udbudsmaterialet, herunder de funktionsbaserede krav.
Det forventes, at der med kontrakten medfølger pligter vedr. sociale klausuler, herunder eksempelvis, men ikke begrænset til:
— Ansættelse af elever og studerende i forbindelse med leveringen af Pleje & Omsorg,
— Ansættelse af elever/lærlinge i forbindelse med opførelsen af Plejecenteret.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-02-14.
Indkøbet blev offentliggjort på 2014-01-09.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2014-01-09
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2015-05-13
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|