Ny anstalt i Nuuk - Bygge-og anlægsentrepriser
Nærværende udbud omhandler Ny anstalt i Nuuk, en moderne anstalt med de funktioner og faciliteter, der kræves for at skabe gode nutidige sikrings- og velfærdsmæssige rammer for indsatte og ansatte.
Bebyggelsen består af beboelse i form af celler og personaleindkvartering og desuden af værksteder, undervisningsrum, behandlings- og sundhedsfaciliteter, sportsanlæg, bibliotek, kirke, administration samt tilhørende vagt- og servicefaciliteter.
Bebyggelsen er opdelt i tre områder:
Bygning A - en lukket afdeling med 40 pladser, der opføres indenfor en perimetermur, suppleret med et perimeterhegn. Bygningen opføres i 4 niveauer og har et bruttoareal på ca. 5840 m²
Bygning B - en åben afdeling med 24 pladser, der opføres udenfor perimetermuren, afgrænset med et perimeterhegn. Bygningen opføres i 3 niveauer og har et bruttoareal på ca. 1480 m²
Bygning C - en udslusningsafdeling med 12 pladser samt en personaleafdeling. Bygningen opføres i 2 niveauer og har et bruttoareal på ca. 730 m²
Hele bebyggelsen har et bruttoareal på ca. 8050 m2. Perimetermuren har en højde på min. 5,5 m over terræn og en længde på ca. 520 m.
Bygningsarbejderne i tilknytning til nærværende annoncering opdeles i nedenstående delentrepriser, idet der henvises til bilag B for en mere udtømmende entreprisebeskrivelse
- E1 Anlæg
- E2 Råhus
- E3 Komplettering
- E4 VVS- og ventilation
- E5 El - installationer
Bebyggelsens bærende konstruktioner – sokler, bagvægge, indvendige vægge, søjler, bjælker og dæk - udføres som tunge konstruktioner af pladsstøbt beton. Facadebeklædningen udføres af cortenstål og isolering. Tagkonstruktionen udføres af tagpap og isolering dels på pladsstøbt betondæk og dels på bærende stålplader. Gulve beklædes med linoleum, slebne eller glittet betonoverflader. Lofter udføres som systemlofter. Perimetermuren og andre udvendige konstruktioner så som ramper, støttemure og trapper udføres i pladsstøbt beton.
Ansøger skal fremsende separate og komplette ansøgninger for hver af de entrepriser, der søges prækvalifikation til, såfremt der søges på flere eller alle entrepriser.
Bygherren forventer at prækvalificere 5 tilbudsgivere for hver entreprise og den samme ansøger kan prækvalificeres til flere entrepriser.
Elektronisk sikring udbydes parallelt efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-11-14.
Indkøbet blev offentliggjort på 2014-10-05.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2014-10-05
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2015-08-04
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|