Anskaffelse, udvikling og vedligehold af programmel til mobile kontrolskemaer på iPad

Banedanmark

Banedanmark ønsker at indkøbe en håndholdt mobil løsning til understøttelse af mobile kontrolskemaer i forbindelse med vedligeholdelse og drift af infrastruktur. De organisatoriske enheder Produktion og Teknisk drift er ansvarlige for vedligehold af jernbaneinfrastrukturen, der forvaltes af Banedanmark.
Leverandøren skal levere en løsning, som gør det muligt for den enkelte jernbanemedarbejder i Produktion og Teknisk drift at arbejde digitalt og mobilt med 200-250 forskellige kontrolskemaer på iPad og udføre kontrolopgaver uanset fysisk lokation, fx »i sporet« på de fysiske jernbanestrækninger.
Leverandøren skal levere en løsning som gør det muligt for Banedanmark at foretage:
— oprettelse og design af mobile kontrolskemaer
— redigering af mobile kontrolskemaer
— mobil indsamling af kontroldata »i sporet« off line
— godkendelse og lagring af indhentede kontroldata på central enhed med tilgængelighed fra alle lokationer i Banedanmarks netværk
— udskrift af udført kontrol på kontrolskema i papirform til brug for eksterne leverandører og andre myndigheder
— udtræk af data til ledelsesinformation i en efterfølgende og separat udviklingsopgave.
Løsningen skal endvidere omfatte:
— integration til 3 specifikke baggrundssystemer for så vidt angår hentning af nødvendige data til udførelse af kontroller
— logik til automatisk bestemmelse af hvilke kontrolskemaer, der skal anvendes ved kontrol af en vedligeholdelsesordre
— logik til manuelt valg og tilknytning af skemaer til en vedligeholdelsesordre som ikke kan bestemmes automatisk
— rolle og rettigheder til funktionsadskillelse.
Baggrundssystemerne er SAP og 2 banespecifikke systemer hvorfra data skal hentes.
Kontrolprocessen omfatter følgende hovedgrupper af kontrolopgaver som er fagopdelt på spor, strøm, forst og sikring:
— kontrol ved udførelse af rutinemæssigt vedligehold af Banedanmarks infrastruktur efter banenormer
— kontrol ved hastende udbedring af fejl på Banedanmarks infrastruktur
— kontrol ved indrapportering af en tilstand på Banedanmarks infrastruktur samt udbedring af de identificerede og prioriterede tilstande.
Løsningen skal sikre sammenhæng mellem den specifikke vedligeholdelsesordre og de nødvendige kontroller forbundet hermed. Løsningen skal omfatte struktureret central lagring af control-skema-data med søgefaciliteter til fremfinding af specifikke udførte kontroller.
Løsningen skal omfatte brugervenlige værktøjer til oprettelse og vedligehold af kontrolskemaer således, at det er muligt for Banedanmarks superbrugere at udføre disse opgaver uden at skulle have programmør-lignende kompetencer.
Leverancen omfatter komplet design, udvikling, test, idriftsættelse af ovenstående løsning. Endvidere levering af 30-50 udvalgte kontrolskemaer med option på de resterende skemaer.
Løsningen skal leveres på dansk med danske labels i bruger interface, dansk tegnsæt og dansk dokumentation.
Kontrakten forventes at omfatte vedligehold af løsningen. Nærmere herom fremgår af selve udbudsmaterialet.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-09-30. Indkøbet blev offentliggjort på 2014-08-26.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2014-08-26 Udbudsbekendtgørelse
2015-04-28 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter