Rammeaftale om levering af hjemmepleje i Aalborg Kommune
Ældre- og Handicapudvalget i Aalborg Kommune har besluttet at udbyde en geografisk afgrænset del af hjemmeplejen i Aalborg Kommune. Området, der bliver udbudt, er postnummer 9200 Aalborg Sydvest og postnummer 9230 Svenstrup.
Udvalget ønsker med udbuddet at få afklaret markedsprisen for levering af hjemmehjælp og derigennem eventuelt at opnå en effektivisering af kommunens aktuelle timepriser.
Formålet med konkurrenceudsættelsen er at opnå effektiviseringerne uden at forringe det aktuelle politisk fastsatte serviceniveau. Samtidig ønsker Aalborg Kommune at etablere et samarbejde omkring levering af hjemmeplejeydelser i det afgrænsede område med to private og etablerede virksomheder og den kommunale leverandør, hvor der kan ske en gensidig og ligeværdig udveksling af erfaringer og idéer til en løbende og kontinuerlig udvikling af områdets leverandører. Aalborg Kommune ønsker herudover, at vinderen af nærværende udbud tildeles kontrakten som hovedleverandør og tildeles aktiviteten svarende til den kommunale leverandørs andel, som er på 65 % af den samlede ydelse i det udbudte område. Efter en implementeringsperiode på tre måneder vil de private leverandører i områdets eksisterende godkendelsesmodel blive opsagt. Disse borgere vil herefter skulle vælge frit mellem udbuddets hovedleverandør og to alternative leverandører, hvoraf den ene er en privat leverandør, og den anden er den kommunale leverandør.
Vinderen af udbuddet er dermed som udgangspunkt sikret ca. 65 % af områdets aktiviteter.
Borgerne vil i hele forløbet have mulighed for frit valg af leverandør. I implementeringsperioden vil valget være mellem udbuddets vinder (hovedleverandøren) og de private leverandører i den aktuelle godkendelsesmodel. Når implementeringsperioden er afsluttet, vil borgerens frie valg være mellem hovedleverandøren og de to alternative leverandører (hvor den ene er den kommunale leverandør). Der henvises til udbudsmaterialet for en nærmere beskrivelse.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-01-31.
Indkøbet blev offentliggjort på 2013-12-23.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2013-12-23
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2014-08-18
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|