Aftale vedrørende vedligehold af ERP-systemer

Sund & Bælt Holding A/S

Sund & Bælt Holding A/S omfatter i denne sammenhæng alle nuværende og eventuelle fremtidige selskaber i Sund & Bælt Holding A/S koncernen ekskl. Femern A/S og Øresundsbro Konsortiet.
Sund & Bælts ERP-systemer Microsoft Dynamics AX 09 indgår som helt centrale systemer for den daglige drift af en række kritiske arbejdsgange i to af Sund & Bælt Holdings datterselskaber A/S Storebælt og BroBizz A/S. Der er således meget fokus på tilgængeligheden og funktionaliteten i ERP-systemerne.
Der arbejdes løbende med udvikling og implementering af ny funktionalitet og optimering af arbejdsgange i ERP-systemene og ved hjælp af ERP-systemerne.
Storebælt og BroBizz A/S har fået udviklet nogle teknisk avancerede moduler, der er helt vitale for gennemførelsen af en række daglige arbejdsfunktioner. Vedligehold og udvikling af disse moduler, kræver en høj grad af forretningsmæssig forståelse og evne til at gennemskue og kommunikere komplekse problemstillinger og omsætte dette til programmering på højt niveau.
A/S Storebælt og BroBizz A/S forventer også i de kommende år at udvikle og integrere ERP-systemerne med andre systemer for at yde en bedre service og for at kunne effektivisere arbejdsgange internt i organisationerne og overfor kunder og eventuelle andre interessenter. Det forventes derfor, at leverandøren har kompetencer og erfaring med dataudveksling mellem Dynamics AX og andre IT-systemer.
Den fremtidige leverandør vil således blive mødt af en række forventninger og krav mht. erfaring fra lignende opgaver, kompetencer mht. forretningsforståelse og programmering samt evne og vilje til at samarbejde med selskaberne i Sund & Bælt koncernen.
Sund & Bælt Holding ønsker at indgå aftale om vedligehold og udvikling af ERP-systemerne, som i dag består af Dynamics AX 09 med et antal tillægsmoduler, hvoraf hovedparten er specialudviklede til selskaberne. De underliggende databaser er MS SQL Server, der ligeledes indgår som en integreret del af vedligehold og udvikling.
Opgaven omfatter forebyggende vedligehold, fejlrettelser, mindre programændringer henholdsvis større programændringer på anvendelsesprogrammel og databaser samt dataudveksling med andre it-systemer og -moduler, eksterne såvel som interne.
En opgradering til nyeste version kan blive aktuel i aftaleperioden for en eller flere af ERP-systemerne.
Der kan i aftaleperioden ske ændringer i opgavernes omfang på de eksisterende installationer samt ændring i antal installationer i tilfælde af f.eks. organisatoriske eller lovgivningsmæssige forhold.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2013-03-18. Indkøbet blev offentliggjort på 2013-02-08.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2013-02-08 Udbudsbekendtgørelse
2013-07-04 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter