Urban Mediaspace Aarhus - udbud 2012 - E5.9 Elevatorentreprisen

Aarhus Kommune

Urban Mediaspace Aarhus er en del af omdannelsen af Aarhus inderhavn fra industrihavn til byrum. Projektet realiseres af Aarhus Kommune i samarbejde med Realdania og Realdania Byg. Aarhus Kommune er bygherre for projektet.
Projektet omfatter:
— Multimediehuset indeholdende Hovedbibliotek, Borgerservice og udlejningsarealer.
— Et fuldautomatisk p-anlæg med ca. 1 000 pladser, der etableres under Multimediehuset.
— Nye havnepladser.
— Frilægning af den sidste del af Aarhus Å.
— Omlægning af trafikken omkring havnen.
— Klimasikring af midtbyen.
Arealmæssigt omfatter det samlede projekt selve Multimediehuset inkl. udlejningsarealer på i alt ca. 33 000 m2, overdækkede uderum på i alt ca. 14 000 m2, et underjordisk fuldautomatisk parkeringsanlæg på i alt ca. 10 000 m2 samt en omdannelse og omlægning af tilstødende byrum og havnepladser på i alt ca. 87 000 m2.
Multimediehuset og p-anlægget er efter planen klar til brug i slutningen af 2014, mens havnepladserne og resten af projektet står færdigt ved udgangen af 2015.
Der kan findes flere informationer - herunder illustrationer og 3D model - på følgende hjemmeside: http://www.urbanmediaspace.dk.
Anlægsarbejdet med etablering af byggegrube mv. blev påbegyndt i juni 2011. Der er endvidere indgået entrepriseaftaler om hhv. drift af byggeplads, opførelse af råhus, lukning, åbning af åen og levering af et fuldautomatisk p-anlæg.
I løbet af 2012 skal der indgås aftaler om de resterende bygge- og anlægsarbejder.
Dette udbud omfatter E5.9 Elevatorentreprisen.
Entreprisen indeholder levering og montering af ca. 13 elevatorer for persontransport, 1 vareelevator samt 1 godselevator.
Tre af elevatorerne udføres som panoramaelevatorer i åbent rum mellem niveau 0-3 og to af elevatorer er placeret i terræn mellem niveau 0 og 1.
Arbejdet indeholder udarbejdelse af projektering, dokumentation, idriftsættelse og afprøvning af alle elevatorer inkl. nødvendige godkendelser.
Entreprisen forventes på udførelsestidspunktet udført i perioden oktober 2013 – december 2013. Det endelige udførelsestidspunkt fastlægges senere.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-04-12. Indkøbet blev offentliggjort på 2012-03-01.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2012-03-01 Udbudsbekendtgørelse
2012-03-15 Supplerende oplysninger
2012-04-27 Supplerende oplysninger