Urban Mediaspace Aarhus - udbud 2012 - E5.8 Brandanlægsentreprisen
Urban Mediaspace Aarhus er en del af omdannelsen af Aarhus inderhavn fra industrihavn til byrum. Projektet realiseres af Aarhus Kommune i samarbejde med Realdania og Realdania Byg. Aarhus Kommune er bygherre for projektet.
Projektet omfatter:
— Multimediehuset indeholdende Hovedbibliotek, Borgerservice og udlejningsarealer.
— Et fuldautomatisk p-anlæg med ca. 1 000 pladser, der etableres under Multimediehuset.
— Nye havnepladser.
— Frilægning af den sidste del af Aarhus Å.
— Omlægning af trafikken omkring havnen.
— Klimasikring af midtbyen.
Arealmæssigt omfatter det samlede projekt selve Multimediehuset inkl. udlejningsarealer på i alt ca. 33 000 m2, overdækkede uderum på i alt ca. 14 000 m2, et underjordisk fuldautomatisk parkeringsanlæg på i alt ca. 10 000 m2 samt en omdannelse og omlægning af tilstødende byrum og havnepladser på i alt ca. 87 000 m2.
Multimediehuset og p-anlægget er efter planen klar til brug i slutningen af 2014, mens havnepladserne og resten af projektet står færdigt ved udgangen af 2015.
Der kan findes flere informationer - herunder illustrationer og 3D model - på følgende hjemmeside:
http://www.urbanmediaspace.dk.
Anlægsarbejdet med etablering af byggegrube mv. blev påbegyndt i juni 2011. Der er endvidere indgået entrepriseaftaler om hhv. drift af byggeplads, opførelse af råhus, lukning, åbning af åen og levering af et fuldautomatisk p-anlæg.
I løbet af 2012 skal der indgås aftaler om de resterende bygge- og anlægsarbejder.
Dette udbud omfatter E5.8 Brandanlægsentreprisen.
Entreprisen omfatter tekniske brandinstallationer, herunder automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA), talevarslingsanlæg (TVA) samt døvevarslingsanlæg (DVA),
ABA-anlægget udføres med intelligente adresserbare detektorer og fuldt dækkende for hele bygningen. Der skal være automatisk alarmering direkte til den lokale brandmyndighed.
TVA-anlægget og DVA-anlægget udføres i publikumsområder af bygningen. TVA-anlægget omfatter endvidere de åbne arealer i niveau 0.
Anlæggene udføres efter DBI forskrifter og brandstrategirapporten.
Arbejdet indeholder færdigprojektering og udførelse af ABA-anlægget, TVA- anlægget og DVA- anlægget.
Arbejdet omfatter tillige dokumentation, instruktion og afprøvning af brandanlæg inkl. godkendelse af anlæggene.
Entreprisen forventes på udbudstidspunktet udført i perioden april 2013 - september 2014. Det endelige udførelsestidspunkt fastlægges senere.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-04-12.
Indkøbet blev offentliggjort på 2012-03-01.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2012-03-01
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2012-03-15
|
Supplerende oplysninger
|
2013-05-07
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|