GAPS - Nyt Psykiatrisygehus i Slagelse. Udbud af 13 entrepriseaftaler om opførelse af nyt psykiatrisygehus
Hermed udbyder Region Sjælland 13 entrepriseaftaler med henblik på opførelsen af et nyt Psykiatrisygehus i Slagelse, i umiddelbar nærhed af det eksisterende somatiske sygehus. Opførelsen af psykiatrisygehuset vil være det største samlede nyopførte psykiatribyggeri i Danmark i mange år, og giver en enestående mulighed for at skabe visionære rammer for psykiatriske patienter.
Byggeriet skal bygges i samspil med det omgivende landskab og bedst muligt understøtte behandlingen af psykiatriske patienter i trygge, venlige, overskuelige rammer og samtidig udgøre et godt, stimulerende og sikkert arbejdsmiljø for sygehusets medarbejdere.
Projektet består af et nyt byggeri på ca. 44 000 m², med plads til i alt 190 sengepladser fordelt på almen psykiatri, retspsykiatri og Sikringen. Til langtidsindlagte patientgrupper udformes der tilbud med aktiviteter og fritidsbeskæftigelser som bl.a. madlavning, håndværk, træning samt idræts- og svømmehal.
Ud over sengepladser og behandlingsmuligheder til indlagte patienter indrettes der en døgnåben psykiatrisk skadestue og faciliteter til ambulante behandlinger.
Psykiatrisygehuset indplaceres på det udvalgte område, så udearealerne kan indgå aktivt i patienternes liv, og behandling og udformningen af terrænet skal på en naturlig måde, sammen med bygningskomplekset, medvirke til at tilbyde udearealer, der kan fungere som en del af sygehusets almindelige udendørs opholdsarealer.
Ved udformningen af det samlede område indarbejdes endvidere hensyn til interne logistiske sammenhænge og relationen til det somatiske sygehus, tilkørselsmuligheder, synlighed, tilgængelighed, udvidelsesmuligheder, relationer til omgivende samfund. Nærheden til Vestmotorvejen medfører en særlig håndtering af støjproblematik i form af en senere opført støjskærm.
Sygehuset vil desuden rumme alle faciliteter til at give rammerne for en attraktiv arbejdsplads for alle personalegrupper, samt udgøre et dynamisk forsknings- og læringsmiljø, der udvikler og formidler viden om psykiatriske sygdomme og behandling til bl.a. ansatte, studerende, pårørende, kommuner og andre interessenter.
Psykiatrisygehuset bliver målrettet til at give den enkelte patient de bedste forudsætninger for at blive helbredt, og for at fungere i sit netværk som en del af samfundet. Bygningerne vil så vidt muligt kunne rumme og tilpasses de kommende års forskelligartede udfordringer i patientbehandlingen. Der er modtaget endeligt tilsagn fra Finansministeren og Ministeren for Sundhed og Forebyggelse om finansiering af byggeriet.
Entrepriseaftaler for nyopførelse af Psykiatrisygehus i Slagelse, omfattende:
Nyt psykiatrisygehus bestående af bygninger for sengepladser, akutmodtagelse, ambulant behandlingsfunktion samt faciliteter for forskning og uddannelse, ialt ca. 33 000 m² bruttoetagearel, hvoraf størstedelen er i 1 etage. Hertil kommer ca 11 000 m² kælderareal.
Grunden afgrænses mod nord af Stadionvej og af Haveforeningen Etterbjerg, mod vest af Frederikshøjvej, mod syd af Teglværksvej og mod øst af Vestmotorvejen E20.
Byggeriet opdeles i 5 delafsnit samt en underjordisk forbindelsestunnel under Stadionvej, mellem psykiatrisygehuset og det eksisterende somatiske sygehus.
Grønningen, der forbinder den østlige del af Slagelse med motorvejens tilkørsel 39, gennemskærer grunden med byggefelt A øst herfor og byggefelt B vest herfor.
Entrepriserne er fordelt på følgende delaftaler 1-13:
Delaftale 1. Råhus incl jordarbejder, kloak og byggeplads.
Delaftale 2. Lukning af råhus (Glas/alu-facader, murværk og tagdækning).
Delaftale 3. Indv. komplettering.
Delaftale 4. El-installationer.
Delaftale 5. Sikringsinstallation (AIA, ABA, ABDL, ADK og CCTV).
Delaftale 6. CTS.
Delaftale 7. VVS, Sprinkleranlæg og Ventilation.
Delaftale 8. Anlægsgartner-arbejder.
Delaftale 9. LED belysning (levering og montage).
Delaftale 10. Fast inventar.
Delaftale 11. Elevatorer.
Delaftale 12. Svømmeanlæg.
Delaftale 13. Grønne tage.
Virksomheder kan ansøge om prækvalifikation på én eller flere af ovenstående delaftaler (entrepriser), jf. efterfølgende beskrivende vilkår.
Der skal laves en særskilt ansøgning for hvert delaftale, der anmodes om prækvalifikation til.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-06-29.
Indkøbet blev offentliggjort på 2012-05-22.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2012-05-22
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2013-04-29
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|
2013-05-25
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|