GAPS - Nyt Psykiatrisygehus i Slagelse. Byggeledelse til opførelse af nyt psykiatrisygehus i Slagelse

Region Sjælland

Byggeledelse til opførelse af nyt psykiatrisygehus i Slagelse (GAPS).
Rådgivningsydelsen omfatter styring af den samlede byggeledelse og koordinering af sikkerhed og sundhed for alle entrepriser og bygherreleverancer på pladsen. Følgende faser vil indgå i rådgivningsydelsen:
— Granskningsfasen (granskning af hovedprojekt),
— Fase for forberedende arbejder,
— Udbud, licitation og kontraheringsfasen,
— Udførelsesfasen,
— Mangelafhjælpning og afleveringsfasen,
— Ibrugtagningsfasen/idriftsættelsesfasen,
— Driftsfasen,
— 1 års og 5 års eftersyn.
Rådgivningsydelsen omfatter inddragelse af byggeledelse i projektet som granskningsressource i forbindelse med afslutningen af hovedprojektfasen samt i udførelsesfasen.
Region Sjælland har besluttet at opføre et nyt Psykiatrisygehus i Slagelse (GAPS), i umiddelbar nærhed af det eksisterende somatiske sygehus. Opførelsen af psykiatrisygehuset vil være det største samlede nyopførte psykiatribyggeri i Danmark i mange år, og giver en enestående mulighed for at skabe visionære rammer for psykiatriske patienter.
Byggeriet skal bygges i samspil med det omgivende landskab og bedst muligt understøtte behandlingen af psykiatriske patienter i trygge, venlige, overskuelige rammer og samtidig udgøre et godt, stimulerende og sikkert arbejdsmiljø for sygehusets medarbejdere.
Projektet består af et nyt byggeri på ca. 44 000 m², med plads til i alt 190 sengepladser fordelt på almen psykiatri, retspsykiatri og Sikringen. Til langtidsindlagte patientgrupper skal desuden udformes tilbud med aktiviteter og fritidsbeskæftigelser som bl.a. madlavning, håndværk, træning samt idræts- og svømmehal.
Ud over sengepladser og behandlingsmuligheder til indlagte patienter skal der indrettes en døgnåben psykiatrisk skadestue og faciliteter til ambulante behandlinger.
Psykiatrisygehuset skal indplaceres på det udvalgte område, så udearealerne kan indgå aktivt i patienternes liv, og behandling og udformningen af terrænet skal på en naturlig måde, sammen med bygningskomplekset, medvirke til at tilbyde udearealer, der kan fungere som en del af sygehusets almindelige udendørs opholdsarealer.
Ved udformningen af det samlede område skal endvidere indarbejdes hensyn til interne logistiske sammenhænge og relationen til det somatiske sygehus, tilkørselsmuligheder, synlighed, tilgængelighed, udvidelsesmuligheder, relationer til omgivende samfund. Nærheden til Vestmotorvejen vil kræve særlig håndtering af støjproblematik i løsning af opgaven.
Sygehuset skal desuden rumme alle faciliteter til at give rammerne for en attraktiv arbejdsplads for alle personalegrupper samt udgøre et dynamisk forsknings- og læringsmiljø, der udvikler og formidler viden om psykiatriske sygdomme og behandling til bl.a. ansatte, studerende, pårørende, kommuner og andre interessenter.
Psykiatrisygehuset skal målrettes til at give den enkelte patient de bedste forudsætninger for at blive helbredt, og for at fungere i sit netværk som en del af samfundet. Bygningerne skal så vidt muligt kunne rumme og tilpasses de kommende års forskelligartede udfordringer i patientbehandlingen. Der er modtaget endeligt tilsagn fra Finansministeren og Ministeren for Sundhed og Forebyggelse om finansiering af byggeriet.
Entrepriseaftalerne omfatter nyopførelse af nyt Psykiatrisygehus i Slagelse, bestående af bygninger for sengepladser, akutmodtagelse, ambulant behandlingsfunktion samt faciliteter for forskning og uddannelse, ialt ca. 33 000 m² bruttoetagearel, hvoraf størstedelen er i 1 etage. Hertil kommer ca 11 000 m² kælderareal.
Grunden afgrænses mod nord af Stadionvej og af Haveforeningen Etterbjerg, mod vest af Frederikshøjvej, mod syd af Teglværksvej og mod øst af Vestmotorvejen E20.
Byggeriet opdeles i 5 delafsnit samt en underjordisk forbindelsestunnel under Stadionvej, mellem psykiatrisygehuset og det eksisterende somatiske sygehus.
Grønningen, der forbinder den østlige del af Slagelse med motorvejens tilkørsel 39, gennemskærer grunden med byggefelt A øst herfor og byggefelt B vest herfor.
Der er indgået totalrådgiverkontrakt med Karlsson arkitekter/VLA I/S vedrørende projekteringen af det nye Psykiatrisygehus.
Budget.
Samlet budget på GAPS omfatter i prisindeks 2010 P/L:
715 000 000 DKK til håndværkerudgifter
100 000 000 DKK til inventar, IT-udstyr, perimeterhegn mv.
235 000 000 DKK til grundkøb, honorarer, omkostninger mv. heraf er afsat 11 000 000 DKK til særlige bæredygtighedstiltag.
I alt 1 050 000 DKK i Kvalitetsfondprojektet.
Derudover budgetteres Region Sjællands egenfinansiering:
60 000 000 DKK til særlig elektronisk sikkerhedsudstyr.
Entrepriseopdeling og udbud.
Udbuddet er påtænkt gennemført i fag- og storentreprise, skønnet i alt ca. 15 - 25 stk.
Udover ovenstående påtænkes der indkøbt 6 til 10 arbejder efter indkøbsaftaler eller i indkøb under tærskelværdierne for delarbejder.
Opdeling i etaper, jf. tidsplanen.
Det er forudsat i hovedtidsplanen, at arbejderne opdeles i følgende etaper:
Forberedende arbejder - udførelse fra oktober 2012 til ultimo 2012.
Byggearbejder - udførelse fra januar 2013 til ultimo 2014.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-06-14. Indkøbet blev offentliggjort på 2012-05-14.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2012-05-14 Udbudsbekendtgørelse
2012-10-30 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter