ESCO Guldborgsund

Guldborgsund Kommune

Opgaven består i to delaftaler. Delaftale 1 omfatter skoler og haller (ca. 150 000 kvadratmeter) samt et fyrtårnsprojekt i samarbejde med Guldborgsund Zoo og Botanisk Have. Delaftale 2 omfatter administrationsbygninger, børneinstitutioner, sociale virksomheder og biblioteker (ca. 75 000 kvadratmeter).
Det vil være muligt at ansøge om prækvalifikation til en af delaftalerne eller begge delaftaler.
Udbuddet er delt op, således at de prækvalificerede til brug for tilbudsafgivelse, for hver delaftale, skal foretage en energianalyse af 2-3 konkret udvalgte ejendomme (tilbudsanalyse). Ud fra denne tilbudsanalyse garanteres en energibesparelse for Guldborgsund Kommune. Tilbudsgiverne vil modtage et honorar på 20 000 DKK for udarbejdelse af denne analyse, hvorefter kommunen vil være berettiget til at benytte de foreslåede energibesparelsesforslag. Honoraret er pr. delaftale.
For hver delaftale gælder det, at efter tildeling af opgaven vil den valgte leverandør som en del af opgavens udførelse skulle udarbejde en energianalyse med kortlægning af potentiale for energireduktion for resten af de for projektet berørte ejendomme samt prissætning heraf. Energianalysen skal indeholde forslag til energibesparelser, udgifter til implementering, tilbagebetalingstid og angive hvilke øvrige effekter energirenoveringerne vil medføre på f.eks indeklima og lign. Energianalysen skal munde ud i et katalog over anbefalede, mulige energibesparende tiltag for den enkelte ejendom. For hvert tiltag skal anføres entreprisesum, tilbagebetalingstid og en samlet, garanteret besparelse for projektet.
På den baggrund vælger kommunen hvilke konkrete tiltag, der ønskes gennemført. For disse tiltag indgås i givet fald aftale om udførelse og efterfølgende garanti (fase 2 og 3). Disse to faser udbydes som én option, som består i projektering og udførelse af de energireducerende foranstaltninger samt en efterfølgende garantifase, hvor leverandøren skal verificere de opnåede besparelser samt uddanne driftspersonale forud for overdragelse til bygherre.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2012-04-13. Indkøbet blev offentliggjort på 2012-03-13.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2012-03-13 Udbudsbekendtgørelse
2012-03-22 Supplerende oplysninger