CMS-baseret webløsning for Region Hovedstaden
Region Hovedstaden ønsker at etablere en sammenhængende platform og løsning for alle regionens enheder – koncernstabe, 12 hospitaler, tværgående virksomheder, ca. 50 institutioner, samt øvrige fælles enheder. Region Hovedstaden dækker ca. 1 600 000 borgere og har ca. 40 000 medarbejdere. Platformen skal håndtere det nuværende indhold på intranet, ekstranet og eksterne hjemmesider med optimering af informationsarkitektur og funktionalitet, men med bevarelse af det eksisterende grafiske udtryk.
Løsningen skal være baseret på et eller flere Content Management Systemer samt moduler og søgemaskine til primært at håndtere og publicere indhold til eksterne hjemmesider, ekstranet og intranet hørende til Regionens hospitaler, virksomheder og stabe.
Der skal være mulighed for publicering af indhold til mobile enheder.
Løsningen skal kunne håndtere personaliseret indhold.
Det vurderes at der på idriftsættelsestidspunktet ud af ca. 1 500 navngivne redaktører vil være ca. 800 redaktører, der dagligt arbejder i løsningen.
I løsningen skal indgå en søgemaskine, der kan indeksere alt indhold på hjemmesider/ekstranet og intranet samt indhold i dokumenthåndteringssystem og andre af Region Hovedstadens 3. parts systemer.
Løsningen skal kunne håndtere publikation af tekst, billeder, video, lyd, rich media, etc.
Der ønskes en modulopbygget løsning med mulighed for senere tilkøb.
Løsningen skal kunne videreudvikles og det skal være muligt for Region Hovedstaden at overdrage vedligeholdelse, videreudvikling og drift af det leverede til tredjemand.
Der skal være muligheder for at integrere løsningen med andre systemer i forbindelse med selvbetjeningsløsninger, eksempelvis sundhed.dk, HR-systemer, bookingsystemer, etc.
Region Hovedstaden etablerer miljøer til udvikling, test og drift i dialog med leverandøren og giver relevant adgang til leverandøren.
Der ønskes option på drift af løsningens applikations- og databaselag (driftsoption 1), samt option på drift af hele løsningen (driftsoption 2).
Region Hovedstaden anskaffer hardware og placerer det i Region Hovedstadens maskinstuer.
Region Hovedstaden anskaffter licenser til operativsystemer, databasesystemer og evt. virtualiseringssoftware.
Der skal leveres dokumentation af det leverede i form af bl.a. systemdokumentation, brugerdokumentation/ brugervejledning og driftsdokumentation.
De udbudte ydelser består af:
1. Content Management System baseret løsning med søgemaskine samt relevante moduler og applikationer til at understøtte publicering og indholdshåndtering.
2. Licenser til Content Management System(er), Søgemaskine, moduler og applikationer, der indgår i løsningen.
3. Systemmæssige tilretninger i forhold til kravspecifikationen.
4. Integration til bagvedliggende systemer (eksempelvis sundhed.dk, AD, dokumentstyringssystemer, kort over hospitalerne, mv.).
5. Adgang til hotline og support.
6. Vedligeholdelse i form af opgraderinger, generelle fejlrettelser og videreudvikling af standardsystemet.
7. Uddannelse af administratorer og redaktører.
8. Konsulentydelser til understøttelse af processen.
9. Statistikmodul, der dækker alle løsningens delelementer.
For så vidt det er muligt at foretage de nødvendige integrationer og opnå de muligheder i løsningen som Region Hovedstaden ønsker, så har regionen ingen præferencer i forhold til licensforhold (closed source, open source, mixed source) eller teknologisk platform (styresystem, database, udviklingssprog, etc.).
Region Hovedstaden har ingen præferencer i forhold til brug af forskellige CMS til eksterne hjemmesider, ekstranet og intranet hhv.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2011-11-14.
Indkøbet blev offentliggjort på 2011-10-13.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2011-10-13
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2012-04-24
|
Supplerende oplysninger
|