Beskrivelse af udbuddet
Bygningsentreprisen forventes gennemført i perioden november 2023 – juli 2025.
Anlægsentreprenøren (bygherreleverance) færdiggør og overdrager løbende delområder til bygningsentreprenøren iht. tidsplanen og forventes at afslutte og forlade byggepladsen i Q2 2024.
Bygningsentreprisen omfatter fuldstændig opførelse og færdiggørelse af bygninger og anlæg, i tæt samarbejde med sikringsen-treprenør og bygherre.
Bygningsentreprisen udgør omtrent 9/10 af de samlede entrepriseomkostninger, og skal betragtes som en hovedentreprise, der kræver at bygningsentreprenøren har et tilstrækkeligt niveau af styringskompetencer og organisation, med erfaring fra lignende opgaver. Bygningsentreprenøren er som den primære aktør, ansvarlig for byggepladsens sikkerhed AMK(B), samt for overholdelse af de af Kriminalforsorgen udstukne ordensregler som er gældende under udførelsen (se byggesagsbeskrivelsen).
Byggeriet opføres efter en ”Campus” model, hvor bygningsmassen er fordelt på forskellige bygningstyper, dog med den primære del i betonelementer. Bygningsmassen fordeler sig på følgende bygninger.
• 10.152m2 Belægsbygninger som opføres i præfabrikerede sandwichelementer af beton og fladt tag med tagpap.
• 3.255m2 Portbygning som opføres i præfabrikerede sandwichelementer af beton og fladt tag med tagpap.
• 320m2 Fælleshus som opføres med konstruktion af stål og sinus facadeplader og tagpaptag med sedum.
• 788m2 Idrætshalsbygning som opføres i betonelementer og fladt tag med tagpap.
• 788m2 Skolebygning som opføres i konstruktion og facade af træ, og tagpaptag med hældning.
• 380m2 Personalehus som opføres i konstruktion og facade af træ og tagpaptag med hældning.
• 2.353m2 Værkstedsbygning som opføres som i præfabrikerede betonelementer og tagpaptag med hældning
• 658m2 Købmand og depotbygning som opføres som stålrammehal, med tagpap på taget.
• Ca. 2700 m2 uopvarmet areal i tilknytning til ovenstående bygninger i for af overdækkede gårdtursarealer, affaldsrum, sluse og udvendigt teknikareal.
Bygningsentreprisen indeholder samtlige arbejder i forbindelse med opførelsen af alle bygningerne, fra overtagelsen fra anlægsentreprenøren til aflevering til bygherren. Undtaget herfra er de sikringsinstallationer, brandsikringsinstallationer og overfaldsalarm som indgår i Sikringsentreprisen, samt det inventar som leveres af bygherre.
Bygningsentreprisen indeholder også samtlige anlægsarbejder:
• Ledningsarbejder for fjernvarme, kloak, trykledninger, el og IT.
• Befæstigelsesarbejder
• Muldudlægning og beplantninger
• Anlægsinventar, herunder multibaner, affaldsskure, garagebygning m.m.
• 3000m2 Perimetersikringshegn
• Solcelleanlæg i tilknytning til byggeriet
• Andre anlægsarbejder
Bygherren har udarbejdet et udbudsprojekt som beskriver alle krav til byggeriet og bygherren indhenter byggetilladelse til opførelsen. Entreprenøren skal udføre entreprenørprojektering. Omfang og indhold af entreprenørprojekteringen er nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.
Projekteringsledelse udføres af totalrådgiver.
I forhold til den udbudte hovedtidsplan er der i denne forudsat, at udbudsprocessen gennemføres med forhandlinger og i sidste ende endelige tilbud og endelig kontrahering primo november 2023. Såfremt ordregiver vælger at indgå aftale på grundlag af de indledende tilbud (og således ikke gennemfører forhandlinger), skal tilbudsgiveren forudsætte i det indledende tilbud, at bygherren kan beslutte at byggeriet herunder planlæg-ning, mobilisering og verificering, opstartes op til 1,5 måneder tidligere end angivet i hovedtidsplanen. Såfremt tildeling af opgaven sker senere end forudsat i den udbudte hovedtidsplan parallelforskydes hovedtids-planen i forhold til den faktiske endelige kontrahering. Eventuelle ændringer af udbudsmaterialet vil blive meddelt til alle tilbudsgivere, der deltager i udbuddet, via det elektroniske udbudssystem.