Beskrivelse af udbuddet
Byggeopgaven udbydes i totalentreprise på baggrund af projektforslag udarbejdet af bygherren.
Totalentreprisen omfatter i sin helhed, opførelse af et fuldt nøglefærdigt byggeri inkl. projektering samt opførelse og idriftsættelse af bygninger og udearealer. Totalentreprenøren skal inden afgivelse af tilbud, gøre sig bekendt med eksisterende forhold på stedet. Se desuden Byggesag (ABT18).
Nedrivning af eksisterende boliger mv. udføres under særskilt nedrivningsentreprise, og er ikke omfattet af totalentrepriseudbuddet. Nedrivningen udføres i 2 etaper af hensyn til bygherrens genhusning.
Bygherre forestår genhusning af beboerne under byggeriet opførelse. Totalentreprenøren er forpligtiget til at indgå i et tæt og dialogbaseret samarbejde med bygherres genhusningskonsulent, driftspersonalet og beboere i forbindelse med til- og fraflytninger.
Alle nævnte ydelser i:
o Projektforslag
o Byggesag
o Byggeprogram
o Design-, kvalitet- og funktionskrav
og alle øvrige udbudsdokumenter iht. Udbudsdokumentlisten, skal være indeholdt i tilbuddet.
Byggeopgaven omfatter i hovedtræk:
o Projektering:
- færdiggørelse af projektforslag
- myndighedsprojekt
- udførelsesprojekt
o Opførelse af 12 nye bygninger i 1 plan med 41 boliger
o Opførelse af 41 udhuse
o Opførelse af 2 renovationsgårde
o Indvendig ombygning af eksisterende ejendomskontor
o Udvendig renovering af eksisterende ejendomskontor
o Udvendige renovering af eksisterende fælleshus
o Etablering af nye private haver og forarealer til boliger
o Etablering af nye belægninger, stier, vej, P-plads mv.
o Tilpasning af grønne områder mv.
o Tilpasning af stier og vej
o Tilpasning af brønde til nyt terræn
Den i "Byggeprogram og Design-, funktion- og kvalitetskrav" beskrevne kvalitet, beskriver bygherres ønsker til arkitektur, design, funktion og kvalitet.
Byggeriet skal gennemføres iht. myndighedernes krav, herunder gældende love, bekendtgørelse, cirkulærer og vejledning, AT-krav, Almen Boligloven, Landbyggefonden samt krav som fremkommer direkte af love og bestemmelser.
Byggeriet skal projekteres og opføres i overensstemmelse med gældende normer, standarder og alment teknisk fælleseje som gældende Bygningsreglement, BYG-ERFA, SBi-anvisninger, Træinformation, DBI, Gode og brandsikre tage, Murerhåndbogen, Molio Basisbeskrivelser, Dansk Byggeri ”Hvor går grænsen”, DI Normal toleranceklasse (NT),
www.Tolerancer.dk mv.
Alment teknisk fælleseje forudsættes bekendt, og er således ikke behandlet i byggeprogrammet.