Liste og kortfattet beskrivelse af betingelserne
Tilbudsgiver skal sammen med tilbuddet fremsende en udfyldt udgave af det fælleseuropæiske udbudsdokument (ESPD).
Såfremt Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders kapacitet eller udgør en sammenslutning af virksomheder (konsortier) skal der afleveres flere ESPD'er, jf. udbudsbetingelsernes punkt 2.2. ESPD er en egen-erklæring, der fungerer som foreløbigt bevis for, at Tilbudsgiver, andre enheder eller sammenslutningen opfylder kriterierne med hensyn til udelukkelse og egnethed. Disse oplysninger skal senere verificeres jf. udbudsbetingelsernes punkt 2.3.
Der skal udfyldes følgende i ESPD:
Del II: Oplysninger om den økonomiske aktør
Punkt A: Oplysninger om den økonomiske aktør.
Punkt B: Oplysninger om den økonomiske aktørs repræsentanter.
Del III: Udelukkelsesgrunde
Punkt A: Grunde vedr. straffedomme.
Punkt B: Grunde vedr. betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger: Hvis der er udestående betalinger, oplyses ”Ja” og det udestående beløb oplyses.
Punkt C: Grunde, der vedrører insolvens, interessekonflikter eller forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af erhvervet:
- Tilbudsgiver skal bekræfte, at denne ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 134a, § 135, stk. 1 - 3 og § 136. I modsat fald er Ordregiver forpligtet til at udelukke Tilbudsgiveren, jf. dog udbudslovens § 135, stk. 4 og 5.
-Tilbudsgiver skal yderligere bekræfte, at denne ikke er omfattet af følgende frivillige udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § 137, stk. 1:
• Forhold vedr. insolvens/konkurs eller lign., jf. nr. 2.
• Mislighold af tidligere offentlig kontrakt, jf. nr. 4.
Tilbudsgivere, der er omfattet af en eller flere af de anførte udelukkelsesgrunde, vil blive udelukket fra deltagelse og vil således ikke komme i betragtning til den udbudte kontrakt. Dette gælder dog ikke hvis tilbudsgiver kan fremvise dokumentation for selvrenselse jf. udbudslovens §138. Såfremt en sammenslutning (eksempelvis et konsortium) afgiver tilbud, skal dette oplyses under ESPD del ll, punkt A. Herudover skal samtlige deltagere i sammenslutningen, udfylde et særskilt og individuelt ESPD for den enkelte deltager i sammenslutningen i overensstemmelse med udbudsmaterialets udbudsbetingelser.
ESPD'et er en egen-erklæring, der fungerer som foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver, andre enheder eller sammenslutningen opfylder kriterierne med hensyn til udelukkelse, egnethed og udvælgelse. Disse oplysninger skal senere verificeres.