Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via Udenrigsministeriets anvendte elektroniske udbudssystem, jf. afsnit I.3. Her tilgås udbuddet under igangværende offentlige udbud. For at få adgang til udbudsmaterialet, skal tilbudsgiver være registreret eller registrere sig som bruger. Tilbud afgives ved, at tilbudsgiver uploader sit tilbud i det elektroniske udbudssystem. Når tilbuddet er uploadet, kan tilbudsgiver, indtil tilbudsfristens udløb, såvel ændre indholdet af tilbuddet som trække det tilbage.
Såfremt tilbuddet indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den senest uploadede udgave være den gældende. Tidsangivelsen i det elektroniske udbudssystem er afgørende for, hvilken udgave der er den seneste.
Såfremt tilbudsgiver oplever problemer med systemet kan support kontaktes på mail,
dksupport@eusupply.com eller telefon (+45) 70 20 80 14.
Tilbudsgiver skal indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr.1-3 nævnte forhold. Ved sammenslutning af virksomheder (konsortium), skal der indgives særskilt ESPD for hver af de deltagende virksomheder. Såfremt tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på.
Tilbudsgiver vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsprocessen, hvis tilbudsgiver er omfattet af de i udbudslovens §§ 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Tilbudsgiver vil ligeledes blive udelukket fra deltagelse i udbudsprocessen, hvis tilbudsgiver er omfattet af de i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2, 3 og 5 nævnte frivillige udelukkelsesgrunde, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Inden tildelingsbeslutning skal den tilbudsgiver som Udenrigsministeriet har til hensigt at tildele rammeaftalen, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudsloven.
Som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135,stk.1 og 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2, skal følgende fremlægges, jf. udbudslovens § 153:
- Et uddrag fra et relevant register eller tilsvarende dokument, der viser, at tilbudsgiver ikke er omfattet af § 135, stk. 1, og et certifikat, der beviser, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af § 135,stk.3 og § 137, stk. 1, nr. 2.
Udsteder det pågældende land ikke disse former for dokumentation eller dækker disse ikke alle tilfældene i § 135, stk. 1 eller 3 og § 137, stk. 1, nr. 2, kan de erstattes af en erklæring under ed eller en erklæring på tro og love, der er afgivet for en kompetent retlig myndighed mv., hvis edsaflæggelse ikke anvendes i det pågældende land.
For danske tilbudsgivere kan beviset bestå i en serviceattest. Hvis tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder er fra et andet EU/EØS-land, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis.
For de øvrige udelukkelsesgrunde i udbudsloven udgør tilbudsgiverens egen-erklæring i ESPD’et endelig dokumentation. Ordregiver er dog berettiget til at kræve yderligere dokumentation og foretage effektiv kontrol af den fremlagte dokumentation, såfremt ordregiveren skønner, at det er nødvendigt for, at udbudsproceduren gennemføres korrekt.
Den vindende tilbudsgiver skal inden kontraktindgåelse endvidere indsende undskrevet tro- og loveerklæring om, at der ikke er nogen russisk involvering i opfyldelse af kontrakten, som følge af Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, som ændret ved Rådets forordning(EU) nr. 2022/576 af 8 april 2022.