Udredningsopgave om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer for skadevoldere i planteproduktionen i landbrug, gartneri og frugtavl. I landbrug, gartneri- og frugtavl er der i en del år anvendt moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer til brug for anvendelsen af bekæmpelsesmidler. Et af de mest kendte systemer er Planteværn Online. Planteværn Online beregner behovet for bekæmpelse og foreslår midler og dosering ud fra oplysninger om afgrøden, herunder sort og forventet udbytteniveau, og skadevoldere, herunder art, mængde, udvikling m.m. og evt. med input vedr. klima. PlanteværnOnline benyttes dels af landmænd, men i høj grad også af konsulenter, som så bruger den som udgangspunkt for deres rådgivning. I regeringen plan ”Grøn Vækst” er der opstillet et mål om at opnå en markant reduktion af pesticiders skadevirkninger således, at der skabes rammer for dyrkning efter retningslinjerne for integre-ret plantebeskyttelse, herunder udvikling af moniterings- og varslingssystemer. Overordnet forventes, at der med en yderligere implementering af integreret plantebeskyttelse opnås en reduktion i pesticidanvendelse og dermed en reduceret miljøbelastning samt reduktion i pesticidrester i de høstede afgrøder. Som et af virkemidlerne i Grøn Vækst er der peget på, at udvikling af yderligere moniterings- og varslingssystemer vil give jordbrugerne og rådgiverne et godt redskab til at reducere pesticidforbruget, anvende integreret plantebeskyttelse og minimere belastningen af miljøet generelt. For nogle afgrøde-skadegører komplekser vil det tage flere år at udvikle anvendelige moniterings- og varslingssystemer. Eventuelle klimaforandringer kan være væsentlige usikkerhedsfaktorer i forbindelse med udvikling af modeller. I bilag III til Rammedirektivet for Bæredygtig anvendelse af pesticider (2009/128/EF) anføres, at ”skadegørere skal overvåges med passende metoder og værktøjer, når det er muligt. Sådanne værktøjer bør også omfatte observationer i marken samt videnskabeligt plausible varslings- og prognose- og tidlig diagnosticeringsordninger, når det kan lade sig gøre”. I EU-projektet ”ENDURE” er udarbejdet en oversigt over nye teknologier vedr. beslutningsstøttesystemer, som vil kunne danne udgangspunkt for ud-redningen. Endvidere har Endure-projektet en database over plantebeskyttelsestiltag: ENDURE Information Centre, som også omhandler tiltag vedrørende moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer. Formål. Formålet med projektet er få en udredning om anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, hvilke systemer er til rådighed og hvilke nye systemer vil det være hensigtsmæssigt at få udviklet. I udredningen skal det nuværende faglige grundlag vurderes, den hidtidige anvendelse af systemerne, de barrierer, der er for anvendelsen, og ikke mindst en vurdering af de miljømæssige effekter, som brugen af systemerne giver. Endvidere skal anvendelsen af systemerne og deres tilgængelighed for brugerne vurderes. I den forbindelse skal de forskellige interessenters forudsætninger og interesser for anvendelse af systemerne beskrives og vurderes. Der skal i udredningen også medtages moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, der anvendes i forbindelse med alternative bekæmpelsesmetoder inden for f.eks. økologisk landbrug og biologisk bekæmpelse af skadevoldere i gartneri og frugtavl m.v. Der skal ud fra eksisterende viden om nuværende moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer opstilles forslag til, hvilke udfordringer og barrierer der er for fortsat forbedring af og udvikling af nye moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, der kan medvirke til reduktion i forbruget af bekæmpelsesmidler. I projektet skal også indgå vurderinger af de økonomiske og produktionsmæssige gevinster for produktionen i landbrug, gartneri og frugtavl og de miljømæssige gevinster, der er ved anvendelsen af moniterings- varslings- og beslutningsstøttesystemer. Specifik formålsbeskrivelse. Formålet med projektet er derfor at: — beskrive de moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, der i dag anvendes inden for landbrug, gartneri og frugtavl, — beskrive anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer inden for dansk landbrug, gartneri og frugtavl, — vurdere de økonomiske og produktionsmæssige gevinster for produktionen i landbrug, gartneri- og frugtavl, — vurdere de miljømæssige gevinster, der er ved anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, — identificere de barrierer, der er for en optimal anvendelse af systemerne hos interessenterne, — identificere de faglige usikkerheder, der er ved anvendelsen, — identificere de faglige mangler, der er i grundlaget for de nuværende systemer, — opstille de kriterier, der skal være opfyldt for forbedring af eksisterende og udvikling af nye moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, — opstille videnbehovet for forbedring af og for den videre udvikling af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, — opstille forslag til områder, hvor moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer kan bidrage til at reducere pesticidanvendelsen i landbrug, gartneri og frugtavl, — opstille forslag til metoder, der kan eftervise anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemers betydning for miljø og sundhed. Som en del af projektet skal der udarbejdes en definition af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer. Der skal ligeledes foretages en identifikation af samtlige interessenter, der er for disse systemer, og hvilken rolle og interesser de har i systemerne. I projektets sidste del under perspektiver skal det endelig vurderes, i hvilket omfang anvendelsen moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer vil kunne medvirke til reduktion i anvendelsen af bekæmpelsesmidler.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2010-11-08.
Indkøbet blev offentliggjort på 2010-09-24.
Udbudsbekendtgørelse (2010-09-22) Objekt Omfanget af udbuddet
Titel: Konsulentvirksomhed inden for forskning og udvikling
Fuld tekst:
Udredningsopgave om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer for skadevoldere i planteproduktionen i landbrug, gartneri og frugtavl. I landbrug, gartneri- og frugtavl er der i en del år anvendt moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer til brug for anvendelsen af bekæmpelsesmidler. Et af de mest kendte systemer er Planteværn Online. Planteværn Online beregner behovet for bekæmpelse og foreslår midler og dosering ud fra oplysninger om afgrøden, herunder sort og forventet udbytteniveau, og skadevoldere, herunder art, mængde, udvikling m.m. og evt. med input vedr. klima. PlanteværnOnline benyttes dels af landmænd, men i høj grad også af konsulenter, som så bruger den som udgangspunkt for deres rådgivning. I regeringen plan ”Grøn Vækst” er der opstillet et mål om at opnå en markant reduktion af pesticiders skadevirkninger således, at der skabes rammer for dyrkning efter retningslinjerne for integre-ret plantebeskyttelse, herunder udvikling af moniterings- og varslingssystemer. Overordnet forventes, at der med en yderligere implementering af integreret plantebeskyttelse opnås en reduktion i pesticidanvendelse og dermed en reduceret miljøbelastning samt reduktion i pesticidrester i de høstede afgrøder. Som et af virkemidlerne i Grøn Vækst er der peget på, at udvikling af yderligere moniterings- og varslingssystemer vil give jordbrugerne og rådgiverne et godt redskab til at reducere pesticidforbruget, anvende integreret plantebeskyttelse og minimere belastningen af miljøet generelt. For nogle afgrøde-skadegører komplekser vil det tage flere år at udvikle anvendelige moniterings- og varslingssystemer. Eventuelle klimaforandringer kan være væsentlige usikkerhedsfaktorer i forbindelse med udvikling af modeller. I bilag III til Rammedirektivet for Bæredygtig anvendelse af pesticider (2009/128/EF) anføres, at ”skadegørere skal overvåges med passende metoder og værktøjer, når det er muligt. Sådanne værktøjer bør også omfatte observationer i marken samt videnskabeligt plausible varslings- og prognose- og tidlig diagnosticeringsordninger, når det kan lade sig gøre”. I EU-projektet ”ENDURE” er udarbejdet en oversigt over nye teknologier vedr. beslutningsstøttesystemer, som vil kunne danne udgangspunkt for ud-redningen. Endvidere har Endure-projektet en database over plantebeskyttelsestiltag: ENDURE Information Centre, som også omhandler tiltag vedrørende moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer. Formål. Formålet med projektet er få en udredning om anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, hvilke systemer er til rådighed og hvilke nye systemer vil det være hensigtsmæssigt at få udviklet. I udredningen skal det nuværende faglige grundlag vurderes, den hidtidige anvendelse af systemerne, de barrierer, der er for anvendelsen, og ikke mindst en vurdering af de miljømæssige effekter, som brugen af systemerne giver. Endvidere skal anvendelsen af systemerne og deres tilgængelighed for brugerne vurderes. I den forbindelse skal de forskellige interessenters forudsætninger og interesser for anvendelse af systemerne beskrives og vurderes. Der skal i udredningen også medtages moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, der anvendes i forbindelse med alternative bekæmpelsesmetoder inden for f.eks. økologisk landbrug og biologisk bekæmpelse af skadevoldere i gartneri og frugtavl m.v. Der skal ud fra eksisterende viden om nuværende moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer opstilles forslag til, hvilke udfordringer og barrierer der er for fortsat forbedring af og udvikling af nye moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, der kan medvirke til reduktion i forbruget af bekæmpelsesmidler. I projektet skal også indgå vurderinger af de økonomiske og produktionsmæssige gevinster for produktionen i landbrug, gartneri og frugtavl og de miljømæssige gevinster, der er ved anvendelsen af moniterings- varslings- og beslutningsstøttesystemer. Specifik formålsbeskrivelse. Formålet med projektet er derfor at: — beskrive de moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, der i dag anvendes inden for landbrug, gartneri og frugtavl, — beskrive anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer inden for dansk landbrug, gartneri og frugtavl, — vurdere de økonomiske og produktionsmæssige gevinster for produktionen i landbrug, gartneri- og frugtavl, — vurdere de miljømæssige gevinster, der er ved anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, — identificere de barrierer, der er for en optimal anvendelse af systemerne hos interessenterne, — identificere de faglige usikkerheder, der er ved anvendelsen, — identificere de faglige mangler, der er i grundlaget for de nuværende systemer, — opstille de kriterier, der skal være opfyldt for forbedring af eksisterende og udvikling af nye moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, — opstille videnbehovet for forbedring af og for den videre udvikling af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, — opstille forslag til områder, hvor moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer kan bidrage til at reducere pesticidanvendelsen i landbrug, gartneri og frugtavl, — opstille forslag til metoder, der kan eftervise anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemers betydning for miljø og sundhed. Som en del af projektet skal der udarbejdes en definition af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer. Der skal ligeledes foretages en identifikation af samtlige interessenter, der er for disse systemer, og hvilken rolle og interesser de har i systemerne. I projektets sidste del under perspektiver skal det endelig vurderes, i hvilket omfang anvendelsen moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer vil kunne medvirke til reduktion i anvendelsen af bekæmpelsesmidler.
Udredningsopgave om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer for skadevoldere i planteproduktionen i landbrug, gartneri og frugtavl. I landbrug, gartneri- og frugtavl er der i en del år anvendt moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer til brug for anvendelsen af bekæmpelsesmidler. Et af de mest kendte systemer er Planteværn Online. Planteværn Online beregner behovet for bekæmpelse og foreslår midler og dosering ud fra oplysninger om afgrøden, herunder sort og forventet udbytteniveau, og skadevoldere, herunder art, mængde, udvikling m.m. og evt. med input vedr. klima. PlanteværnOnline benyttes dels af landmænd, men i høj grad også af konsulenter, som så bruger den som udgangspunkt for deres rådgivning. I regeringen plan ”Grøn Vækst” er der opstillet et mål om at opnå en markant reduktion af pesticiders skadevirkninger således, at der skabes rammer for dyrkning efter retningslinjerne for integre-ret plantebeskyttelse, herunder udvikling af moniterings- og varslingssystemer. Overordnet forventes, at der med en yderligere implementering af integreret plantebeskyttelse opnås en reduktion i pesticidanvendelse og dermed en reduceret miljøbelastning samt reduktion i pesticidrester i de høstede afgrøder. Som et af virkemidlerne i Grøn Vækst er der peget på, at udvikling af yderligere moniterings- og varslingssystemer vil give jordbrugerne og rådgiverne et godt redskab til at reducere pesticidforbruget, anvende integreret plantebeskyttelse og minimere belastningen af miljøet generelt. For nogle afgrøde-skadegører komplekser vil det tage flere år at udvikle anvendelige moniterings- og varslingssystemer. Eventuelle klimaforandringer kan være væsentlige usikkerhedsfaktorer i forbindelse med udvikling af modeller. I bilag III til Rammedirektivet for Bæredygtig anvendelse af pesticider (2009/128/EF) anføres, at ”skadegørere skal overvåges med passende metoder og værktøjer, når det er muligt. Sådanne værktøjer bør også omfatte observationer i marken samt videnskabeligt plausible varslings- og prognose- og tidlig diagnosticeringsordninger, når det kan lade sig gøre”. I EU-projektet ”ENDURE” er udarbejdet en oversigt over nye teknologier vedr. beslutningsstøttesystemer, som vil kunne danne udgangspunkt for ud-redningen. Endvidere har Endure-projektet en database over plantebeskyttelsestiltag: ENDURE Information Centre, som også omhandler tiltag vedrørende moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer. Formål. Formålet med projektet er få en udredning om anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, hvilke systemer er til rådighed og hvilke nye systemer vil det være hensigtsmæssigt at få udviklet. I udredningen skal det nuværende faglige grundlag vurderes, den hidtidige anvendelse af systemerne, de barrierer, der er for anvendelsen, og ikke mindst en vurdering af de miljømæssige effekter, som brugen af systemerne giver. Endvidere skal anvendelsen af systemerne og deres tilgængelighed for brugerne vurderes. I den forbindelse skal de forskellige interessenters forudsætninger og interesser for anvendelse af systemerne beskrives og vurderes. Der skal i udredningen også medtages moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, der anvendes i forbindelse med alternative bekæmpelsesmetoder inden for f.eks. økologisk landbrug og biologisk bekæmpelse af skadevoldere i gartneri og frugtavl m.v. Der skal ud fra eksisterende viden om nuværende moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer opstilles forslag til, hvilke udfordringer og barrierer der er for fortsat forbedring af og udvikling af nye moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, der kan medvirke til reduktion i forbruget af bekæmpelsesmidler. I projektet skal også indgå vurderinger af de økonomiske og produktionsmæssige gevinster for produktionen i landbrug, gartneri og frugtavl og de miljømæssige gevinster, der er ved anvendelsen af moniterings- varslings- og beslutningsstøttesystemer. Specifik formålsbeskrivelse. Formålet med projektet er derfor at: — beskrive de moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, der i dag anvendes inden for landbrug, gartneri og frugtavl, — beskrive anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer inden for dansk landbrug, gartneri og frugtavl, — vurdere de økonomiske og produktionsmæssige gevinster for produktionen i landbrug, gartneri- og frugtavl, — vurdere de miljømæssige gevinster, der er ved anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, — identificere de barrierer, der er for en optimal anvendelse af systemerne hos interessenterne, — identificere de faglige usikkerheder, der er ved anvendelsen, — identificere de faglige mangler, der er i grundlaget for de nuværende systemer, — opstille de kriterier, der skal være opfyldt for forbedring af eksisterende og udvikling af nye moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, — opstille videnbehovet for forbedring af og for den videre udvikling af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, — opstille forslag til områder, hvor moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer kan bidrage til at reducere pesticidanvendelsen i landbrug, gartneri og frugtavl, — opstille forslag til metoder, der kan eftervise anvendelsen af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemers betydning for miljø og sundhed. Som en del af projektet skal der udarbejdes en definition af moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer. Der skal ligeledes foretages en identifikation af samtlige interessenter, der er for disse systemer, og hvilken rolle og interesser de har i systemerne. I projektets sidste del under perspektiver skal det endelig vurderes, i hvilket omfang anvendelsen moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer vil kunne medvirke til reduktion i anvendelsen af bekæmpelsesmidler.
Sted for udførelsen Danmark
🏙️ Bekendtgørelsens metadata
Dokumenttype: Udbudsbekendtgørelse
Kontraktens art: Tjenesteydelseskontrakt
Forordning: De Europæiske Fællesskaber, med deltagelse af WTO-lande
Originalsprog: dansk 🗣️
Procedure
Procedureform: Offentligt udbud
Kriterier for tildeling
Det økonomisk mest fordelagtige bud
Bud-type: Samlet tilbudsafgivelse
Type af ordregivende myndighed: Ministerium eller anden myndighed på nationalt plan eller forbundsplan
Hovedaktivitet: Miljø
Ordregivende myndighed Identitet
Navn på ordregivende myndighed: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen
Land: Danmark 🇩🇰 Kontakt
Internetadresse: www.mst.dk🌏