Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
Liste over og kort beskrivelse af udvælgelseskriterier:
Ansøger skal oplyse følgende vedrørende teknisk og faglig formåen Dette angives i det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD), Del IV, afsnit C, Teknisk og faglig formåen, under punktet ” For så vidt angår varer":
Ansøger skal anføre de betydeligste vareleverancer som den udbudte type i de seneste 3 år, regnet fra udgivelsesdatoen for denne udbudsbekendtgørelse, som beskrevet i som i pkt. II.2.4).
Ansøger bedes så vidt muligt under beløb anføre den samlede kontraktværdi, under dato anføre den dato hvor løsningen blev i drift sat og under modtager anføre kunden.
Under beskrivelse bedes anført motiverede referencer, hvilket indebærer, at ansøger for hver enkelt reference beskriver, hvorfor den pågældende reference er relevant for den udbudte opgave. Konkret efterspørges referencer, der påviser:
i) erfaring med både teknisk og organisatorisk implementering af kalde- og personalesikringsanlæg, som det udbudte, herunder løsninger med anvendelse af smartphones, til kommuner
ii) erfaring med levering af kalde- og personalesikringsanlæg og udstyr til disse, som det udbudte, herunder løsninger med anvendelse af smartphones, til kommuner
iii) erfaring med drift af kalde- og personalesikringsanlæg, som det udbudte, herunder løsninger med anvendelse af smartphones, til kommuner
Det vil blive tillagt vægt at referencerne indeholder beskrivelse af ovenstående punkter, herunder hvorvidt der er tale om en samlet løsning, som er drift, på plejehjem, i hjemmeplejen, i socialpsykiatri samt pleje- og handicap institutioner.
Der kan maksimalt angives 5 referencer. Referencer derudover vil ikke blive taget i betragtning. Begrænsningen på maksimalt 5 referencer gælder også for konsortier eller andre sammenslutninger af virksomheder eller såfremt ansøger baserer sin tekniske formåen på en underleverandør.
Såfremt ansøger har vedlagt flere end det maksimale antal referencer lægges der i vurderingen alene vægt på de 5 første angivne referencer.
Hvis ansøger baserer sig på andre enheders formåen (eksempelvis underleverandører eller enheder inden for samme koncern, herunder moder-, søster- eller datterselskaber) skal ansøger godtgøre, at ansøger fuldt ud kan råde over de ressourcer, der er nødvendige for kontraktens udførelse.
Der efterspørges referencer for de seneste 5 år, da der er tale om en opgave, som udbydes forholdsvist sjældent. Er ansøger en del af et konsortium skal de krævede oplysninger afgives for deltagere i konsortiet. Det vil dog i forbindelse med prækvalifikationen være det samlede konsortiets oplysninger, der vurderes.
Baserer ansøger sig på andres tekniske og faglige formåen skal der udfyldes en støtteerklæring.